Set på nettet
(feb. ’24)

Skolereklame, udsatte boligområder, City Vest, cykelparkering, affald

Skræppebladet forsøger at holde et vågent øje med relevante nyheder på internettet.
Vi præsenterer her udvalgt nyt fra de seneste par måneder. Siden opdateres løbende.

Få hjælp, træning eller bliv frivillig


Aarhus Kommune har udgivet ny pjece “Sammen om et bedre liv” med tilbud om hjælp og støtte til at leve “eget liv”. Der er oversigter og beskrivelser over frivillige og kommunale tilbud.
Blandt andet nævnes Gellerupbadet, Folkehuse fx i Gellerup, Harlev, Solbjerg og ved Seniorbo Voldbækhave, Sundhedsklinikker i Gellerup og Generationernes Hus. Der er også vejledning i at få hjemmehjælp, sygepleje, psykolog og anden støtte, bl.a. hjælpemidler, kørsel og bolig.
Aarhus Kommune, 5. februar (pdf, 40 sider)

René Skau forlader Boligkontoret

René Skau Björnsson er fratrådt som direktør for Boligkontoret Århus. Det tidligere folketingsmedlem og tidligere medlem af Brabrand Boligforenings foreningsbestyrelse tiltrådte ellers direktørstillingen for kun syv måneder siden.
Boligorganisationen Boligkontoret Århus er en sammenlægning i 2012 mellem VesterBo, Højbo og Bo83.
Dansk Byudvikling, 3. februar

Nye stativer gav plads til 50 ekstra cykler i kælderen

Kolligie i Boligforeningen Ringgården udskiftede de gamle cykelstativer og fik nye, hvor cyklerne halvvejs står op. Så blev der plads til 50 ekstra på samme plads.
Samme firma har også leveret bl.a. cykelskure til Gellerupparken.
Hans Schorup A/S, 31. januar

Det stod i fuld brand, da vi kom

Østjyllands Brandvæsen rykkede ud til en brand i Gellerupparken, tirsdag aften efter anmeldelse kl. 20.09. Syv brandfolk bekæmpede en intens brand i et udendørs affaldsoplæg, som var mere alvorlig end en typisk containerbrand.
TV2 Østjylland, 31. januar

Indgange lukker – men City Vest forsætter

Der bliver rykket rundt på butikkerne i City Vest, der samler butikkerne omkring det lille torv ved Lidl.
Herretøjsbutikken Sams Outlet, Synoptik og Livsværkstederne er rykket ind i nye lokaler, og tidligere på året rykkede blandt andet Louis Nielsen også ind i et nyt lokale ved torvet, så nu er stort set alle butikkerne i centret samlet.
Fire af de nordligste indgange lukkes. Dog vil indgangen ved broen fra Gellerup stadig være åben og give adgang til Normal.
Dansk Byudvikling, 30. januar

Millioner til hvervekampagne for skole i Gellerup

Den nye skole i Gellerup, som i øjeblikket er ved at blive bygget, får tilført en million kroner om året de næste fire år for at tiltrække elever.
Det fremgår af den politiske aftale, som med 80 millioner kroner i alt vil løfte flere udsatte boligområder i Aarhus. I alt afsættes 18 millioner kroner til skoler i udsatte boligområder, og herunder nævnes eksplicit den nye skole i Gellerup, som altså får fire millioner til at reklamere for sig selv.
Lokalavisen.dk, 28. januar

Mange snus-bøtter på oprydningsdag

Blokambassadørerne i Gellerupparken og Toveshøj arrangerede deres årlige Nytårs-Skralde-Kur, hvor frivillige samledes for at rydde affald fra skrænter og vejkanter. Der blev fundet mange små snus-bøtter og sodavandsdåser. Efter rengøringen blev der afholdt sorteringskonkurrencer, skralde-escape-room og serveret kaffe, kage og suppe til deltagerne i Laden.
Gellerupparken og Toveshøjs Blokambassadører, Facebook, 28. januar (Kræver FB-login)

Kommunen vil have politiet til at tippe boligforeninger om kriminelle beboere

Lovgivningen er der egentlig i dag, men “automatikken er der ikke,” lyder det fra socialrådmand, der sammen med bredt flertal går efter en lovændring:
Står det til forligspartierne, så skal politiets anklagemyndighed i fremtiden tippe de almene boligforeninger, der holder til i udsatte områder som eksempelvis Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, hvis de har en beboer boende, som er blevet idømt en fængselsstraf for hård kriminalitet.
Din avis, lokalavisen.dk, 26. januar

Fem kandidater til prisen som årets ildsjæl i Gellerup og Toveshøj

Allan Fisker: Med sin daglige færden i Gellerup og Toveshøj og altid venlige imødekommenhed er han med til at binde lokalområdet sammen.
Jihan Baynah: Bydelsmor, meget aktiv, altid klar på enhver udfordring, hjælper mange kvinder.
Peter From: Brænder for lokaljournalistikken og manden bag mange reportager på Vores Brabrand og gellerup.nu
Elias Sadaq: “ægte” repræsentant unge og har på mange måder brudt med sin kultur uden at miste den. Fra G-rup til teatervant over hele landet.
Helle Hansen: har bogstaveligt lagt sit liv og virke i Gellerup og Brabrand Boligforening.
Gellerup.nu, 25. januar
Gellerup.nu, 31. januar (kåring af Jihan Baynah)

Bredt flertal bag aftale: Udsatte boligområder skal udvikles for millioner

Udsatte boligområder skal omdannes til attraktive bydele.
Den nye aftale retter sig primært mod områderne Gellerup, Toveshøj, Haslehøj, Bispehaven, Skovgårdsparken, Herredsvang, Viby Syd, Viby C, Vejlby Vest, Tilst og Langkærparken.
TV2 Østjylland, 24. januar

Børnefamilier kan få et betalt ferieophold i Danmark

Hvis du bor i Søvangen, Skovgårdsparken, Gellerupparken, Toveshøj, Holmstrup, Odinsgård eller Thorsbjerg, har du mulighed for at søge om et betalt ferieophold i Danmark. Afdelingernes beboerrådgivere guider og hjælper dig på vej med en ansøgning.
Gellerup.nu, 22. januar

Hun skabte iværksætterfestival i City Vest

Portræt: Trods sine 76 år er Hanne Marklund stadig et energibundt, som blandt andet stod bag IværksætterFestival Gellerup i City Vest i oktober. Hun har også tidligere sat sit præg på lokalområdet med projektet 8220 Naboskab og er i dag en drivende kraft i virksomheden VisionPilot i Kollektivbyen.
Gellerup.nu, 17. januar

Skyderi: En person anholdt i Gellerupparken

Østjyllands Politi rykkede tirsdag aften talstærkt ud til et mistænkeligt forhold i Aarhus Vest.
I døgnrapporten oplyser Østjyllands Politi, at anmeldelsen tirsdag aften gik på, at der muligvis var blevet affyret skud ud for en adresse på Gudrunsvej i Brabrand, hvor en gruppe mænd var forsamlet.
TV2 Østjylland, 17. januar

Frivillige samler affald

“Skraldegruppen Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen” på Jernaldervej og “En for holdet” på Aarhus Ø er to af de frivillige grupper i Aarhus Kommune der indsamler affald i nærområdet. Kommunen udlåner udstyr, og du kan også være med uanset om der er en gruppe i nærheden eller ej.
Aarhus Kommune, 15. januar (opdatering)

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data