Velfungerende beboer­møde

Holmstrup får en huslejestigning på 3,7 procent

Henved 50 beboere havde fundet vej til det ordinære beboermøde i Holmstrup. Det var lidt færre end sommetider, men der var også fodboldlandskamp i TV. Aftenens dirigent var Solveig Munk, der har siddet i byrådet og været beboerrådgiver i Vejlby Vest i 27 år. Hun havde sat sig ind i afdelingens forhold og havde let ved at lære beboernes navne. Tilmed bestræbte hun, at de vanskelige problemer blev forstået af alle.

Beretninger

I beretningen fra afdelingsbestyrelsen kunne Edvin Juhl henvise til den fyldige skriftlige beretning og fremhævede, at de obligatoriske udgifter til planlagt vedligehold stiger med 8-900.000 kroner om året.
Man havde fået lavet en rapport om tilstanden for det 50 år gamle byggeri. Den indeholdt ikke voldsomt store nyheder. Man arbejdede med åbne altaner og facader. Vinduer og afløbsrør skal skiftes. Der kan forventes meget store renoveringer, men tidligst om ti år. Der skal skabes en anden form for cirkulation i lejligheder, men det bliver meget dyrt. Ændring af udsugning er nødvendig, men bøvlet. Der er ikke plads bagved til rør, så der skal bygges nye badeværelser. Men det er der ikke mulighed for at få penge til. Landsbyggefonden skal i givet fald yde støtte.
Han forventede, at sagen om vaskemidler er løst. Foreningsbestyrelsen og administrationen er blevet overbevist om, at der er sket en fejl, og afdelingen har betalt 34.000 kroner for meget.
De grønne områder mangler vedligehold. De kommer i anden række, når driftens arbejde skal prioriteres. Ved legepladsen ved Jernaldervej 257 er der et stort problem med japansk pileurt, som er en invasiv art. Eneste mulighed for bekæmpelse er tilsyneladende gift, men det er ikke særligt populært.
Efterfølgende blev der blandt andet spurgt om vandhullet ved sydpergolaen, som har været tørlagt længe, og om problemer med en grøft ved 264-65. Ligeledes blev der spurgt om bevarelse af områderne med vilde blomster. Afdelingen sørger for, at der bliver sået nye. Peter Iversen fra afdelingsbestyrelsen fremhævede, at det var vigtigt, at Holmstrup fik indflydelse på renoveringsprocessen. Han påpegede også, at geder kunne fjerne de japanske pileurt. Efterfølgende blev beretningen godkendt med applaus.
Boligforeningens formand, Keld Albrechtsen, af-lagde beretning fra foreningsbestyrelsen. Der skal foretages henlæggelser 30 år ud i fremtiden. I gennemsnit havde alle afdelinger en huslejestigning på 2,5 procent.
Renoveringsprojekterne var en kæmpe opgave. Nu kommer der også nybyggeri med gode klimavenlige boliger. Han blev spurgt om, hvad han fik i honorar, og oplyste, at han fik omkring 2000 kroner om måneden efter skat.

Budget

Edvin Juhl forelagde budgettet for 2027 og forklarede huslejestigningen på 3,7 procent med lovpligtige henlæggelser til planlagt vedligehold og tilbagebetaling af lånefinansieringer. Afdelingen vil altid få en huslejestigning som følge af finansieringen og henlæggelser. Efterfølgende blev drøftet de store tab ved fraflytninger, hvor-efter budgettet blev enstemmigt godkendt.
Til sidst blev Jens Skriver genvalgt til Skræppebladets redaktion, men der blev ikke valgt en suppleant.

Forslag

Afdelingsbestyrelsen havde stillet forslag om et fælles aktivitetsudvalg for Holmstrup Mark. Det skulle afløse den tidligere fritidsforening. Thorsbjerg og Odingården var imidlertid faldet fra. Efter nogen debat blev det besluttet at øge konto 119 med 72.000 kroner til fritidsaktiviteter.

Afdelingsbestyrelsen havde også stillet forslag om et råderetskatalog for haver. Det indeholdt
bestemmelser om græsplæne, bed, højbede, klipning af hæk og grøntsager, så beboerne vidste, hvad de gerne måtte. Administrationen ville have bestemmelserne overført til vedligeholdelsesreglementet. Afdelingsbestyrelsens forslag blev imidlertid enstemmigt vedtaget, og sagen kan i sidste ende havne i beboerklagenævnet.
Vedligeholdelsesreglementet blev også ændret med overvældende tilslutning, således at brugen af B-ordningen blev prioriteret efter, hvad der trænger mest til vedligehold.
Det samme gjaldt en opstramning af parkeringsreglementet.
Herefter kunne beboerne nyde god mad og drikke samtidig med debatten under eventuelt. Her blev blandt andet spurgt om beregningen af korrektionsfaktor og havelåger. Der blev også reklameret for en æbleplukkedag, således at de mange æbler på træerne heromkring ikke går til spilde.
Deltagerne kunne gå hjem med følelsen af, at de havde fået lidt mere at vide om afdelingens forhold.

HUSLEJESTIGNING 3,7 procent
Afdeling 6, Holmstrup
402 lejligheder
33 typer på 45-134 m² med 1-5 værelser
Ny gennemsnitlig huslejepr. m² samt
øget tilskud til konto 119: 1051 kr.
Adresse: Jernaldervej 215-77

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-06 November side 20
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2026-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data