Leder
Profit før trivsel?
af Ulrik Dorph-Hansen, frivilligt redaktionsmedlem
ulrik[AT]skraeppebladet[DOT]dk
Lederen er udtryk for skribentens holdning
Når profit styrer byudviklingen
Arkitekter har ofte beboernes trivsel i fokus, når de udtænker fremtidens boliger. Entreprenører derimod har sjældent samme prioritering. Det kan vi desværre se flere eksempler på, blandt andet i DR-serien Er der en arkitekt til stede? med Ane Cordsen som vært. Her får vi et indblik i, hvordan trivsel og arkitektonisk kvalitet ofte nedprioriteres, når profit bliver den dominerende drivkraft.
Denne tendens synes også at gøre sig gældende i Gellerup, hvor det virker til at entreprenør A. Enggaard i høj grad lader fortjeneste gå forud for både beboernes velbefindende og den oprindelige arkitekts vision. Knud Blak Petersen skabte et kvarter med lys, luft og rummelighed ved at bygge i højden. Den nye praksis synes dog at være en markant fortætning, hvor bygningerne ligger så tæt, at der knap nok er plads til et lugejern mellem dem. Fællesarealer og adgangen til natur bliver nedprioriteret, hvilket på sigt kan få konsekvenser for både trivslen og det sociale liv i området.
Det virker, som om den nødvendige faglige ekspertise aldrig var til stede fra begyndelsen, og det er beboerne, der betaler prisen
Renovering uden omtanke
Men udfordringerne stopper ikke ved nybyggeriet. Når eksisterende byggerier skal renoveres, står beboerne ofte over for nye problemer. Entreprenører kan igen have profit som førsteprioritet, og i nogle tilfælde synes de endda at mangle forståelse for opgavens karakter.
Et skræmmende eksempel er renoveringen af Søvangen – et af de ældste boligområder i Brabrand Boligforening. Set udefra ligner projektet et forløb, der skifter mellem den ene krise efter den anden.
Det virker, som om den nødvendige faglige ekspertise aldrig var til stede fra begyndelsen, og det er beboerne, der betaler prisen – igen og igen. Dette er ikke værdigt for hverken boligforeningen eller de firmaer, der er involveret i projektet.
Nedrivninger med store konsekvenser
I Gellerupparken har nedrivninger præget de seneste år, som en direkte følge af den såkaldte ”ghetto-lov”, der blev indført under Lars Løkke Rasmussens regering, og som Aarhus Byråd har været yderst ivrige efter at implementere. Nedrivningerne har haft store konsekvenser for beboernes trivsel. Frygten for at miste sit hjem, usikkerheden om fremtiden og de følelsesmæssige belastninger, der følger med, er svære at overdrive.
Nu venter vi på en mulig afgørelse fra EU-Domstolen, der kan ende med at erklære ghettoloven ulovlig. Hvis det sker, risikerer de omfattende nedrivninger i Gellerup også at vise sig at være ulovlige. Det vil i så fald udvikle sig til en milliard-sag med vidtrækkende konsekvenser – ikke blot for beboerne i Gellerup og Brabrand Boligforening, men for hele Danmark.
Foråret er på vej
Indtil da kan vi kun vente og se, hvad fremtiden bringer. Og mens vi venter på bl.a. EU-dommen, så husk at nyde foråret. Til alle muslimer: Ramadan Kareem. Og til dem, der fejrer det: God påske! Næste udgave af Skræppebladet udkommer i maj.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-01 Marts

