Afd. 31: Stor tillid til bestyrelsen i Havne­husene

Forslag om mistillid afvist, mens forslag om ladestandere og brug af café blev trukket

Der var både principielle diskussioner og uenigheder på dagsordenen, da beboerne i Havnehusene, afdeling 31, mødtes til afdelingsmøde den 15. april i Generationernes Hus. Særligt spørgsmål om beboerdemokrati, fælles faciliteter og fremtidige ladeløsninger til elbiler blev debatteret af de fremmødte beboere, der repræsenterede 54 boliger.

Aftenens mest opsigtsvækkende punkt var et forslag om mistillid til den samlede afdelingsbestyrelse. Forslagsstilleren kritiserede blandt andet bestyrelsens håndtering af brandveje, informationsniveau og beboerdemokratiske forhold og opfordrede bestyrelsen til at trække sig og indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde.

Forslaget udløste en længere debat om ansvarsfordelingen mellem administrationen og afdelingsbestyrelsen, særligt i forhold til brandsikkerhed, drift og kommunikation. Flere beboere gav undervejs udtryk for støtte til den siddende bestyrelse og pegede på, at det høje konfliktniveau kan have negativ betydning for beboerdemokratiet. Ved den skriftlige afstemning blev mistillidsforslaget klart afvist med 98 nej-stemmer mod fire ja-stemmer, der var seks blanke stemmer.

Et år med mange udfordringer

Bestyrelsens mundtlige beretning, der fulgte op på den udsendte skriftlige beretning, tegnede et billede af et år præget af både praktiske og interne udfordringer. Der blev orienteret om længerevarende elevatorstop, vandskader som følge af
fejl i de oprindelige rørinstallationer samt myndighedskrav om rydning af brandveje og fællesarealer. Det blev oplyst, at alle vandinstallationer på sigt skal udskiftes. Byggeskadefonden dækker ca. halvdelen af udgiften, mens resten finansieres af afdelingen.

Et elevatornedbrud, hvor beboerne i Esther Aggebos Gade 3 i ni dage måtte klare sig uden elevator, blev også debatteret. Flere efterlyste bedre og mere løbende information fra administrationen under driftsforstyrrelser. Årsregnskabet for 2025 blev godkendt. Regnskabet viste et overskud på 291.000 kroner, som anvendes til at nedbringe afdelingens underfinansiering.

El-ladestandere ikke endnu

Et andet stort tema på mødet var etablering af ladestandere til elbiler i parkeringskælderen. To forskellige modeller var til debat. Den ene byggede på individuel etablering med frit valg af ladeoperatør, mens den anden foreslog en fælles kollektiv løsning drevet af afdelingen.
Diskussionerne handlede blandt andet om økonomi, fordeling af udgifter og spørgsmålet om frit leverandørvalg. Ingen af modellerne blev dog sendt til afstemning, da begge forslag blev trukket under mødet. Der blev blandt andet rejst bekymring for, hvorvidt den ene ordning reelt kan påvirke husleje og afdelingens regnskab, hvis ladeindtægterne ikke dækker udgiften.

Et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe om ladeløsninger blev stemt ned med overvælden-de flertal.

Cafe-snak fortsætter

Bestyrelsens forslag om nye retningslinjer for brug af caféen blev trukket efter debat om lige adgang mellem boligtyper og brugen af fælleslokalerne. Afdelingsbestyrelsen vil nu arbejde videre med reviderede retningslinjer i dialog med relevante beboergrupper med henblik på at fremlægge et nyt forslag på et senere afdelingsmøde.

Et forslag om at etablere metalskabe på repos blev afvist allerede inden afstemningen, da administrationen slog fast, at det stred mod brandmyndighedernes regler for flugtveje.

Et forslag fra en beboer om, at bestyrelsen skulle udarbejde en skriftlig redegørelsen, der evaluerer hændelsesforløbet om elevatornedbruddet, blev efter en drøftelse forkastet af beboermødet.

Genvalg af bestyrelsen

Ved valgene til afdelingsbestyrelsen blev Anette Holme Overgaard og Sofie Esther Lundgreen genvalgt. Samtidig blev Anne Nielsen, Tom Thorsen og Henrik Larsen valgt som suppleanter.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-02 Maj side 22
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2026-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Afd. 31: Stor tillid til bestyrelsen i Havne­husene
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data