Er det virkelig vores forenings­bestyrelse og administration?

Skræppebladet givet ordet til en beboer i Holmstrup, der ikke forstår administrationen

Beboer Troels Jørgensen i samtale med Jens Skriver fra Skræppebladet.

Troels ved indgangen til sin have

Til nytår har Troels Jørgensen boet 8 år i Holmstrup, nederst i B-rækken, og han vil ikke bytte.
”Når man går ned ad trappen føles det som at gå ned i en kælder, men jeg bliver rigtig glad i låget, når jeg når herned,” siger han.
”Her er en meget fin udsigt, og jeg kan se rådyr komme forbi og æde nedfaldsæbler fra et æbletræ, og ræven ses også komme strejfende forbi.”
”Det er rigtig rart at bo her, men administrationen ødelægger det,” fortsætter Trols Jørgensen.

”B-ordningen gælder tilsyneladende ikke for haven, selvom den på en måde er en del af leje-målet ligesom altaner er det. Nogle fliser lå der, men der var ikke fliser foran vinduet, som der burde være, dem har jeg derfor selv lagt. Der kom ellers mange gråspurve og støvbadede i sandet. De er væk nu, øv.”

”Jeg købte selv hækplanter, men den stående hæk blev ikke fjernet, så jeg forærede dem til Servicecenteret. Jeg syntes, det var bedre end at smide dem ud. Der må ikke være blomsterbede, når nye beboere kommer til. Hvorfor må de nye ikke overtage haven? Det ville ellers være spændende for mange.”
”Sammen med naboen har jeg sat et rækværk op. Jeg synes selv, at det er et af de pænere i bebyggelsen. Det står både på min og hans grund og skal åbenbart fjernes, hvis han eller jeg flytter. Det er svært at se logikken i.”
”Hvorfor skal havelågen fjernes, smadres og smides i skrald, den dag jeg flytter? Den kunne lige så godt blive taget nænsomt op, så den nye beboer kunne reetablere havelågen i stedet for at købe nyt. Jeg har selv overtaget den, men repareret den noget, så den fungerer bedre. Det virker skørt at ødelægge noget bare for at ødelægge.
Når Roskilde Festivalen slutter, bliver der også smadret udstyr i stor stil, men jeg bor ikke på Roskilde Festival,” siger Troels Jørgensen.

Foreningsbestyrelse og administration

”Hvor er foreningsbestyrelsen henne, hvorfor stopper de ikke dette vanvid? Jeg har hørt, at de arbejder for bæredygtighed… men jeg ved ikke hvor,” spørger han.

”Jeg vil sætte noget mere op i haven, uden at det bliver nagelfast. Jeg gad godt vide, hvad de siger til det. Administrationen fortolker love og regler imod os,” fortsætter han.
”Hvordan kan love og regler fortolkes sådan af en administration, der bliver aflønnet af beboerne? Og hvorfor griber foreningsbestyrelsen ikke ind og fortæller dem, at de skal arbejde for beboernes interesser?
Bestyrelsen skal leve op til deres egne målsætninger. Hvad vil der egentlig ske, hvis de lytter til og følger beboerne? Beboerne skal være glade for at bo her. Vil boligministeren straffe nogen? Næppe,” mener Troels Jørgensen.

”Det er, som om de arbejder for at holde så mange mennesker i gang som muligt. Hvornår sætter foreningsbestyrelsen foden ned overfor administrationen og siger nok er nok — arbejd for beboerne og stop jeres magtsyge arrogance eller find et andet job; det er trods alt stadig beboerne, der betaler jeres løn,” siger Troels Jørgensen krads.
”Jeg har måske forbrudt mig mod nogle regler, jeg ikke kender, ved at stille blomsterkrukker op på fællesarealerne til glæde for alle. Det er dejligt at se folk sidde og nyde dem og endda fotografere dem.
Jeg kunne tænke mig, at der blev etableret større blomsterkummer og måske få ensomme til at hjælpe med at etablere og holde dem. Vi har brug for hinanden.

Jeg mener, at alt, hvad der står i dette indlæg, kunne være skrevet af mange andre i Holmstrup, set i lyset af de langvarige diskussioner om haver og havelåger på de sidste mange beboermøder,” slutter Troels Jørgensen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-01 Februar side 26
i sektionen Læserbreve

forsiden af magasinet 2026-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data