Der er koldt i Århus Nord, men i Gellerup kan du banke på en dør og få kaffe og en snak

Nyt ph.d.-projekt kortlægger beboernes forhold til Gellerup

Tekst og foto Elsebeth Frederiksen

I en tid med megen usikkerhed om områdets fremtid blandt beboerne i Gellerup kommer der nu snart en ph.d.-afhandling, der beskriver beboernes forhold til at bo i Gellerup og de forandringer området gennemgår.

Jonas Strandholdt Bach er antropolog og har i sin afhandling ønsket at finde svaret på det, som andre endnu ikke har undersøgt: Hvordan har beboerne med de store forandringer, der sker i deres område? Det handler meget om at kigge på årsagen til, at folk flytter, hvem er det, der flytter, og hvad er årsagen til, at der er mange, der bliver.
”Jeg ville gerne kigge på dem, man ikke snakker så meget med om Gellerup, altså dem i uddannelse og dem i arbejde.”

Jonas Strandholt Bach har snakket med folk, som andre normalt kun snakker om.

Jonas Strandholt Bach har snakket med folk, som andre normalt kun snakker om.

” I begyndelsen havde jeg til hensigt at forske i beboernes flyttemønstre, men så kom virkeligheden pludselig og overhalede mit projekt, ” forklarer Jonas. Der kom en ghettopakke, der ændrede lidt på hele fortællingen om Gellerup. Forandringerne ændrede også på folks opfattelse af området.

”Vejene blev færdige, parken blev gravet op, og blokke blev revet ned, så der var en kæmpe ændring i de fysiske rammer, så når jeg snakkede med folk, om hvad de godt kunne lide ved området, så fyldte det bare rigtigt meget.

Så mit projekt ændrede sig også lidt, i og med at helhedsplanen er sådan en gevaldig omvæltning for området.”

Han syntes, der var behov for atkomme et par spadestik dybere i forhold til hvordan den såkaldte elevator-effekt fungerer.

Men hvad er en elevatoreffekt egentlig?
”Det er en teori om, at når folk flyttede til Gellerup, så havde de et lavere uddannelsesniveau, lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere tid i Danmark end gennemsnittet af befolkningen. Omvendt var dem, der flyttede ud af området på et højere niveau end dem, der ellers boede i området. Så man mistede altid de stærkeste beboere, og de svagere flyttede ind i stedet for.”

Jonas forklarer, at det har ændret sig over tiden, blandt andet fordi man har haft kombineret udlejning, hvor man slet ikke kan flytte ind, hvis man er arbejdsløs, så på den måde er denne elevatoreffekt blevet demonteret af nogle administrative tiltag. Derfor er den teori efterhånden blevet lidt irrelevant.

Der sker tit det, at når man er i gang med et projekt, så kommer virkeligheden og ændrer på tingene. Det gjorde den også i løbet af Jonas’ projekt.”

Kan folk blive boende?
Noget af det, som beboerne var bekymrede over, var, om de overhovedet kunne blive boende i området. Er de der om et, fem eller ti år? Det fyldte rigtigt meget for beboerne. Jonas snakkede også med tidligere beboere, som forklarede, at den usikkerhed var årsagen til, at de flyttede væk fra området. Det var de såkaldt ressourcestærke, som i forbindelse med nedrivninger og genhusning valgte at flytte fra området.

”Det er imod de langsigtede planer om, at der skal bo flere ressoursestærke beboerne i området,” siger Jonas.

Indtil byrådsbeslutningen sidste år om ghettoaftalen, vidste beboerne, at de kunne blive boende i området, hvis de ville, selvom deres blokke skulle rives ned. Men efter aftalen ved beboerne, at der er nogle, der er nødt til at flytte væk. Men der er usikkerhed, om man får lov til at blive, især når man har fundet sig i at leve i byggerod og larm i en årrække, eller skal man flytte, når det er ved at være attraktivt? Og det er også lidt paradoksalt i forhold til, at man skal skabe en attraktiv bydel og en blandet beboersammensætning, at man så flytter folk væk, som netop kunne få gavn af at bo mere attraktivt.

Tryghed
”Når der er snak om utryghed i området, så handler det også om, at folk ikke ved, om de kan blive boende, og ikke så meget, om de føler sig trygge ved at gå på gaden. En af de store kvaliteter for området er, at folk siger hej til hinanden på gaden og at det minder meget om en landsby. Nogle synes så også, at det er lidt for meget en landsby, og der er lige lovligt meget sladder,” siger Jonas og fortsætter:

”En fyr, som tidligere havde boet i Århus Nord, følte sig lidt udenfor der, men oplevede, at der var mere varme i Gellerup:

”Der er koldt i Århus Nord, men i Gellerup er der altid et sted, man kan ringe på og få en kop kaffe og en snak.”
Det synes Jonas var sådan en god beskrivelse.

Selvom der har været bandeaktiviteter, så udtrykker folk også, at de ikke føler sig personligt truede, men de er samtidig bange for, at der bliver skudt, eller at deres børn bliver rodet ind i noget. Men de ved også, at meget af skyderiet er internt, og det derfor ikke går ud over dem.En mand udtrykte det således: ”Det eneste man skulle være bange for, er at de er så dårlige til at ramme, at de rammer forbi og rammer mig i stedet.”

Social kontrol
I Gellerup passer man generelt godt på hinanden, mener Jonas. Og den slags social kontrol, som politikerne snakker om, er ikke den, som han har oplevet, men den har også andre sider. Her handler det om, at folk passer på hinanden og måske ringer til forældrene, hvis børnene er sent ude og laver ballade. Der er mange, der er glade for, at de føler, at der er nogen, der passer på dem Og nogle af de etniske danskere, der har boet derude i 40 år, føler sig også trygge, fordi de kender de drenge, der bor der, og hilser på dem og snakker med dem.

Spændende med forskerbriller
Der har været mange perspektiver ved udviklingsprojektet, som har været interessant for Jonas som forsker, men som er grusom virkelighed for beboerne. Udfordringen for Jonas har været, at der sker noget hele tiden, men noget af det, som har sprunget i øjnene på ham, er, når han har talt med beboerne, at usikkerheden ved projektet påvirker folk på forskellige måder. Nogle oplever, at det er det sted, de er vokset op, hvor de har fået børn, er flyttet sammen med en ægtefælle eller kæreste, og det er et sted, de har et meget nært forhold til.

Men folk bor også bare i området uden at have så meget med de andre at gøre. De bor der bare et par år, og hvis deres blok skal rives ned, så har de det fint med det, for de kan bare finde noget andet.

Tre grupper af beboere
Efterhånden som Jonas fik snakket med flere og flere, fandt han ud af, at selvom folk bor det samme sted, har de meget forskellige opfattelser af, hvad helhedsplanen er.

Jonas delte beboerne op i tre overordnede grupper:
”Der er de positive, som mener, at helhedsplanen giver dem muligheder. Det kan godt være, at der er nogle gener ved det, men overordnet set synes de, det er en god idé, og de glæder sig til, at det er færdigt, fordi det bagefter bare bliver et fedt sted at bo.

Så er der dem der siger at ”helhedsplanen er noget skrammel, den gør ikke det, de siger, den skal gøre, vi får det ikke bedre, men bliver bare flyttet væk. Vi synes helhedsplanen er træls.”
Endelig er der dem, der befinder sig imellem de to. Nogle kunne skifte imellem at sige, det var noget skidt i starten, men så kom der en kunststofbane og så synes de, det er fedt, eller at parkområdet er dejligt. Så folk kan godt blive påvirket over tid.

Vilde rygter
Jonas har oplevet, at der er mange rygter om helhedsplanen. Et godt eksempel på rygter var, da en mand kom hen til Jonas og sagde, at han havde hørt, at byparken skulle fylde 27 fodboldbaner, om de baner, der allerede var herude, var nogle af de 27. ”Det var jo et forsøg på, at beskrive, hvor stor byparken skulle være, men han tog det bogstaveligt og troede, at fodboldbanerne skulle inddrages til det formål, så alle banerne forsvinder. Hvis han ikke havde fået en forklaring her, kunne rygterne hurtigt spredes til hele bydelen om, at alle fodboldbanerne ville forsvinde.

Der er så mange uklarheder i hele processen, så hvordan får man de ting kommunikeret ud til beboerne. Hvad er Landsbyggefonden, hvor mange penge går der i huslejen, hvem betaler?”
Nogle føler ikke, de får nok informationer, mens andre føler, de får for meget at vide. Man får utroligt meget information hele tiden. I alle postkasser bliver der lagt sedler om, hvad der nu laves lige der, hvor man selv bor.

”Nogle har svært ved at sortere i, hvad der er vigtigt for dem at vide. Det er, som om de vigtige informationer nogle gange drukner i mængden, fordi der bare kommer så meget,” siger Jonas.
Der er også nogle, der har haft lidt sproglige problemer, der så, når Jonas kommer forbi med en, der kunne hjælpe lidt med at oversætte, kommer med papirer, som de gerne vil have oversat.
Når snakken kommer til nedrivninger, er det også meget svært at kommunikere ud. Det har også noget at gøre med, at boligforeningen ofte heller ikke ved, hvor langt processen er. Der er så mange usikkerheder i forhandlingerne, så man skal heller ikke gå for tidligt ud med information til beboerne.

”Generelt er det en god idé at løfte informationsniveauet overfor beboerne,” siger Jonas.

Gode råd
Inden vi slutter, beder jeg lige Jonas om forslag til, hvordan man kan forbedre beboernes oplevelser af helhedsplanen, og hvad man kan gøre for at forbedre området.
Her mener Jonas, at der skal bygges mere på de ressourcer, der allerede findes i området. De unge er områdets fremtid, og de skal være med til at bygge mere på de gode ting, der allerede findes i området.

”Beboerne har brug for ting, der samler dem. Det kan være fodboldklubben ACFC, nyt beboerhus og fælles faciliteter,” slutter Jonas.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt