Afd. 6: Effektivt beboer­møde

Det ordinære beboermøde i Holmstrup gik glat

Godt et halvt hundrede beboere havde fundet vej til det ordinære beboermøde i Holmstrup. Det var måske en anelse færre end sædvanligt. Der var ellers vigtige punkter som valg og ikke mindre end ni forslag på dagsordenen. Under alle omstændigheder havde dirigenten, Mads Kjeldgaard, på intet tidspunkt besvær med at styre mødet.
I den mundtlige beretning fremhævede Edvin Juhl fra afdelingsbestyrelsen, at driftens træffetider er blevet ændret, således at telefontiden er blevet meget længere, mens åbningstiden er blevet kortere.

Der var kommet gang i planlagt vedligehold med reparation af altaner, afslutning af rensning af udsugningsanlæg og renovering af facadepuds. Der var opsat en prøveinstallation af vinduer, men de kan først udskiftes i 2042. Snerydning havde givet anledning til henvendelser. Afdelingen har snerydning sammen med tre andre afdelinger, og leverandørerne er specialiserede, således at det, som er hensigtsmæssigt i en afdeling, måske ikke er det i en anden.

Af hensyn til hundepoter bruges sand, som er dyrt. Der er tilstrækkeligt med affaldszoner. Kommunen har ikke meldt tilbage om brugen af affaldssortering, og der er endnu ikke givet strafgebyrer.

Administrationen kan ændre i råderetsreglerne. Brugen af B-ordningen skal prioriteres, således at et arbejde kun kan sættes i værk, hvis der ikke er andet, som er mere presserende.
Ubesatte stillinger gjorde, at lønudgifterne var lavere, så der til gengæld kunne købes håndværkere. Legepladserne er blevet forbedret, og arbejdet med trailerparkering var ved at være afsluttet.

Overforbrug af sæbe

Endelig fremlagde Edvin sit store gravearbejde omkring indkøb af vaskemidler til vaskeriet. Forsamlingen var glad for arbejdet, selv om der måtte fremlægges mange detaljer. Kort sagt var det samlede indkøb af sæbe fordoblet 2022-24. Overforbruget af sæbe skyldtes, at der var sat blegemiddel i. Foreningsbestyrelsen var blevet groft vildledt. Der var et overindkøb af blegemiddel på 300-400 l. Den store mængde kunne være brugt til at lave sprængstof af, og der var brugt 40-50.000 kr. for meget til vaskemiddel.

Debat og regnskab

Under den efterfølgende debat blev der yderligere drøftet legepladser og overdragelse af haver ved fraflytning. Peter Iversen fremhævede, at afdelingen også kunne redigere råderet inden for lovgivningens rammer. Boligforeningens direktør, Kristian Würtz, sagde, at der var fejlindkøbt vaskemiddel på Holmstrups regning, men der var uenighed om kompensationen. Efterfølgende blev beretningen godkendt med overvældende flertal.
Edvin Juhl fremlagde også regnskabet. Det udviste et overskud på 299.000 kr. Blandt andet var der brugt færre penge til renovation og el end budgetteret. Der var også sparet på lønkonto og vaskeri. Regnskabet blev ligeledes godkendt med overvældende flertal.

Forslag

Edvin Juhl havde stillet forslag om flytning af postkasser, så der kunne skaffes plads til flere parkeringspladser. Han trak det imidlertid, da det blev for dyrt. En anden beboer opretholdt det, men det blev nedstemt med stort flertal. Morten Fich havde stillet forslag om nedlæggelse af et cykelskur til fordel for parkeringspladser og opførelse af et nyt. Det nye cykelskur ville imidlertid forudsætte nedlæggelse af legepladser samt kræve byggetilladelse og dyre tegninger. Der var således ikke stemning for forslagene.
Derimod blev et forslag fra Morten Fich om opsættelse af et trafikspejl ved Jernaldervej 225 vedtaget med overvældende flertal. Det samme gjaldt forslag om vejstriber og gule kantstriber. Det gjorde et forslag om buslomme på Jernaldervej også, selv om kommunen næppe er interesseret.
Et forslag om opsætning af ladestandere til elbiler blev kun debatteret, da det ikke indeholdt økonomi.
Endelig blev et forslag om, at sand og grus går ud af snerydningsplanen, vedtaget med overvældende flertal. Det indebar store besparelser, og hundeejere var indforstået med at bruge hunde-sko eller vaske poter.

Valg

Alle valg var genvalg. Valget til afdelingsbestyrelse gav dette resultat.
Mogens Nielsen 76 stemmer
Anette Knight 72 stemmer
Ninna Langeløkke 68 stemmer
Karina Linnart 54 stemmer
Helle Månsson 50 stemmer 1.-sup.

Til Skræppebladets redaktion blev Jens Skriver genvalgt.

Under eventuelt blev der blandt andet diskuteret fejning af trapper. Det skal beboerne selv sørge for, men der bliver arrangeret oprydning. Og et forslag om et komite til at tage sig af nye beboere.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-02 Maj side 19
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2026-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data