Leder

Beboerdemokratiet på arbejde

Velkommen til alle nyvalgte, og tillykke til genvalgte beboer­demokrater. God vind med arbejdet

Halvvejs gennem september måneds mange beboermøde kan vi på Skræppebladets redaktion vist godt tillade os at lave en temperaturmåling på beboerdemokratiet i vores egen lille andegård. Som perler på en snor bliver møderne holdt aften efter aften, og enkelte steder tages eftermiddagen i brug. Administrationens personale og alle afdelingssekretærerne har ryddet kalenderne for familietamtam for at stille op i beboernes tjeneste i de 29 afdelinger, boligforeningen i dag består af.

Langt de fleste steder kommer beboerne til møder for at følge med og høre om, hvordan budgettet er endt, og om der måske kommer en stigning til nytår.

Mange afdelinger har også valg på dagsordenen. Her er der dog forskel på lysten til at stå frem og melde sig til at være med til at tage ansvar for sit boligområde, og i en håndfuld afdelinger er det indtil videre ikke lykkedes at få samlet en bestyrelse, så der må foreningsbestyrelsen tage over, dog oftest i samarbejde med en enkel eller to kontaktpersoner.

Velkommen til alle nyvalgte, og tillykke til genvalgte beboerdemokrater. God vind med arbejdet med at få jeres afdelinger til at være gode steder at bo og leve.

På mange af møderne har affald og sortering i år taget en del af tiden, fordi udgiften til at få tømt de mange nye containere inden for fem år har fået prisen til at stige med op mod 100 procent i enkelte afdelinger. Så driftafdelingen har fået servicelederne sat på dagsordenen med et oplæg om, hvordan udfordringen ser ud, og en invitation til, at beboerne selv kommer med ideer til, hvordan man fremover kan bide skeer med affaldet.

Ellers har spørgsmål om flere parkeringspladser og etablering af el-ladestandere også optrådt på flere dagsordner. For det er en udfordring at skabe plads til el-biler, som måske slet ikke er købt endnu, på bekostning af benzinbilen, som der næsten ikke er plads til.

På flere af møderne har punktet valg til Skræppebladets redaktion også været på dagsordenen, nærmest allersidst på mødet sammen med valg af medlem til FAS. En svær post at få afsat sent på aftenen, men heldigvis lader flere sig genvælge til at være skribenter. Men skulle en ivrig skribent have misset at lade sig vælge, så er man altid velkommen på redaktionen som frivillig, bare kontakt redaktionens sekretær, og meld til.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-05 Oktober side 2 forsiden af magasinet 2024-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data