Set på nettet
(okt. ’24)

Nedrivninger, skolefusion, nye bygninger i Gellerup, kvindesvømning lovlig, nærgenbrugsstation på Aarhus Ø, luftballon i Solbjerg og klima-jord ved Lyngby

Skræppebladet forsøger at holde et vågent øje med relevante nyheder på internettet.
Vi præsenterer her udvalgt nyt fra de seneste par måneder.

Send tips og links til: redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk
Denne side er redigeret af Ulrik Dorph-Hansen

A. Enggaard får lov til at rive Jaka-fabrikken ned

Næsten på 70-årsdagen for indvielsen af Jaka-konservesfabrikken i Brabrand er dens skæbne blevet beseglet: Ejeren, A. Enggaard A/S, får efter al sandsynlighed lov til at rive ruinen ned, vurderer rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.
Vores Brabrand, 16. september

Jubler over nedrivninger: Jane drømte om at slippe væk

I Gellerupparken bliver betonblokke på stribe revet ned. Nogle begræder udviklingen, andre jubler. Jane Normann Hoffmann var nødt til at se det med egne øjne. Nedrivningerne på Dortesvej i Gellerupparken, hvor hun er vokset op og boede i 21 år. ”Det er jo der, jeg har siddet på altanen og gloet ud på regnen, der drev ned ad det slidte, lede beton, og drømt mig langt væk,” siger Jane, der bor i et parcelhus i Horsens.
TV2 Østjyllanmd, 15. september

Musikredaktør bag ny bog

Gaffa-journalist Ole Rosenstand Svidt har udgivet bogen ”I sort på isen”, hvor han blandt andet præsenterer en karakter, som er andengenerationsdansker fra Risskov. En mørklødet overklasse-dreng, der taler perfekt dansk, står overfor en pæredansk wanna-be-rapper, som er pseudo-perker. Han er frivillig blandt rapper-drenge i Gellerup og kaster om sig med rapper-jokes.
Din Avis Aarhus Onsdag, 15. september

Rådmand skal finde 120 millioner kroner til familiebad

Til budgetforhandlingerne vil kulturrådmanden bede byrådet om 25 millioner kroner til Familiebadet i Gellerup. Planen er at omdanne Gellerupbadet til en ny svømmeattraktion, men projektet mangler 120 millioner kroner for at kunne realisere et anlægsestimat på 398 millioner kroner.
Din Avis Aarhus Onsdag, 14. september

Fugle-ekspert: Fugleliv i Brabrand Sø bør beskyttes bedre

Aarhus Kommunes oplæg til regler for sejlads på Brabrand Sø er slet ikke restriktive nok, mener Allan Janniche, som siden 1970´erne har fulgt fuglelivet ved Brabrand Sø tæt.
Vores Brabrand, 13. september

Arkivfoto Elsebeth Frederiksen


Sødalskolen og Ellehøjskolen skal alligevel ikke fusioneres

”Vi blev nervøse for at få en skole, der var dødsdømt ved fødslen. Vi havde et mål om, at der maksimalt måtte være 20 procent med særligt sprogstøttebehov på den nye skole, og det procenttal ville vi komme over,” siger medlem af Børn og Unge-udvalget, Eva Borchorst Mejnertz (S).
Din Avis Aarhus Onsdag, 11. september

Hjemsendt for hyldest af Hamas – leder beholder sit job

Simon El-Zeinab kan vende tilbage til sit job i Gellerup som socialrådgiver i Aarhus Kommune. Det får ingen ansættelsesretlige konsekvenser, er konklusionen på en personaleundersøgelse.
Din Avis Aarhus Onsdag, 4. september

Første rækkehuse i Gellerup er sat til salg: Her er prisen

Grunden med det tidligere Hejredalskollegie er nu tæt tilbygget med 26 rækkehuse: 95 boliger og 75 p-pladser under navnet ”Trekanten”. Boligerne på 95 kvadratmeter kommer i snit til at koste cirka tre millioner kroner, mens de største af boligerne lander på en gennemsnitspris på omkring 3,2 millioner kroner.
Din Avis Aarhus Onsdag, 3. september

Endnu en kraftig brand på ­Gudrunsvej

Der har været en kraftig lejlighedsbrand på Gudrunsvej med tydelige flammer og røg og kraftig brandskade af lejligheden, fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Jensen.
TV2 Østjylland, 2. september

Boligforeningen søger efter billigere forsikringer

Brabrand Boligforening ønsker at indgå forsikringsaftale indenfor bygning-, løsøre-, IT- og ansvarsforsikring. Forsikringerne er sendt i udbud med deadline for svar den 27. september.
North Risk Forsikringsmægler, 29. august

Kønsopdelt svømning er lovlig

Det vil være et lovbrud, hvis man helt forbyder kønsopdelt svømning i Aarhus Kommune. Nu er politikere uenige om, hvorvidt loven skal ændres. ”Det er vigtigt, så vi har et redskab til at stoppe kønsopdelt svømning. Så kan vi sikre, at offentlige svømmehaller ikke bruges til at lære om nogle forældede mellemøstlige normer,” siger byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen.
TV2 Østjylland, 26. august

Nu kan ’Ø-boerne’ slippe for lang tur til genbrugspladsen

Kredsløb har åbnet en ny nærgenbrugsstation for beboerne på Aarhus Ø. Tanken er, at de skal kunne komme af med den slags affald, man ellers skal på genbrugsstationen med. Affaldsdelen er åben døgnet rundt, mens genbrugscontainerne er tilgængelige fra klokken 07.00 til 21.00.
TV2 Østjylland, 24. august

Video: Gigantisk luftballon lander på vejen ved Solbjerg

Kim Møldrup Petersen fra Solbjerg blev overrasket, da han så en stor luftballon svæve tæt hen over jorden foran sin bil. Ballonskipper og flyvechef Philip Mundt siger at det var en helt normal landing.
TV2 Østjylland, 9. august (med video)

Nyt Gellerup-kvarter tager form

Helheden er navnet på en ny bydel i Gellerup, som skyder op langs ringvejen. Tanken er, at der her skal være det hele; arbejdspladser, boliger, indkøb og grønne områder. 141 lejligheder i et fem etagers byggeri er lige nu ved at tage form. Det er entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S og pensionskassen PKA, der står for opførelsen af kvarteret.
Din Avis Aarhus Onsdag, 30. juni

Landmand vil gerne sælge jord i klimaets tegn

Ejer af Lyngbygård, Poul Jakob Bønløkke, vil gerne sælge jord til kommunen. De skal bare blive enige om prisen. 50 landmænd mødes i dag i Lyngby for at diskutere bl.a. jordpriser, CO2 og klima. Jorden kan omdannes til fx skov og vild natur.
TV2 Østjylland, 17. juni

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-05 Oktober side 29 forsiden af magasinet 2024-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data