Leder
Farvel og tak – og lidt om omgangen med tal
af Helle Hansen, ansvarshavende redaktør
Lederen er udtryk for skribentens holdning
Onsdag den 23. oktober sprang en bombe på Aarhus Rådhus. Borgmester Bundsgaard meddelte, at han smed håndklædet i ringen. Det vil være løgn, hvis jeg ikke tilstod, at der kom et lille jubi ud af munden på mig, da nyheden blev lækket allersidst i en morgenudsendelse på TV2 News.
For beboerne på Toveshøj kan borgmesterbyttet forhåbentlig betyde, at der måske kommer gang i deres helhedsplan om nedrivning af 200 lejemål i afdelingen. Det sidste år har forhandlingerne været helt i stampe, jævnfør formand Keld Albrechtsen, der på det seneste møde på rådhuset måtte mærke sig til, hvad borgmesteren måske tænkte.
Velkommen til den nye borgmester, Anders Winnerskjold, der på det seneste har slynget om sig med tal om, at der i Gellerup bor nogle forfærdelige kriminelle familier. Det skulle handle om fire store familier med 92 medlemmer, der har været mistænkt eller sigtet for 4.902 hændelser – inden for en periode, der umiddelbart ikke har været oplyst nogen steder.
Det høje antal sigtelser – eller mistanker – må formodes at havde lagt et vist arbejdspres på vores lokale politistation. Men det har der aldrig været orienteret om på de offentlige kvartalsmøder i Samvirket, hvor politiet hver gang stiller med en status på trygheden i Gellerup og Toveshøj.
Hvis man regner baglæns – med et bud på, at tallet 4.902 er indsamlet over ti år – betyder det, at de fire familier i gennemsnit hver eneste uge om året gennem ti år skulle have været i kontakt med politiet ni gange. Ni gange hver eneste uge igennem ti år – kan det virkelig passe?
Et andet højt tal om Gellerup, der også kan stilles spørgsmålstegn ved, fremkom ved retsmødet ved EU-Domstolen i Luxembourg. Her oplyste statens advokat i sin afsluttende bemærkning til rettens 15 dommere, at der investeres meget massivt i at bringe borgerne i de hårde ghettoer ind i det danske samfund.
skulle have været i kontakt med politiet ni gange hver eneste uge igennem ti år – kan det virkelig passe?
”Budgettet for den omdannelsesindsats, man laver for Gellerup er cirka 11,5 milliarder danske samfundskroner, som man kommer ned i den her opgave. Det er en sær måde at lave racediskrimination og lave diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, og så komme så mange milliarder kroner ned i at forsøge at forbedre folks levevilkår og integrere dem i samfundet.”
Med dette noget snørklede argument (som efterfølgende skulle oversættes til dommernes sprog), forsøgte statens advokat at forklare, at investeringen skulle være et bevis for, at der ikke ligger diskrimination bag parallelsamfundsloven.
11,5 milliarder samfundskroner brugt på at hjælpe beboerne i Gellerup.
Det beløb lader jeg lige stå!
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-06 November