Leder

Farvel og tak – og lidt om omgangen med tal

Onsdag den 23. oktober sprang en bombe på Aarhus Rådhus. Borg­mester Bundsgaard meddelte, at han smed håndklædet i ringen. Det vil være løgn, hvis jeg ikke tilstod, at der kom et lille jubi ud af munden på mig, da nyheden blev lækket allersidst i en morgenudsendelse på TV2 News.
For beboerne på Toveshøj kan borgmesterbyttet forhåbentlig betyde, at der måske kommer gang i deres helhedsplan om nedrivning af 200 lejemål i afdelingen. Det sidste år har forhandlingerne været helt i stampe, jævnfør formand Keld Albrechtsen, der på det seneste møde på rådhuset måtte mærke sig til, hvad borgmesteren måske tænkte.

Velkommen til den nye borgmester, Anders Winnerskjold, der på det seneste har slynget om sig med tal om, at der i Gellerup bor nogle forfærdelige kriminelle familier. Det skulle handle om fire store familier med 92 medlemmer, der har været mistænkt eller sigtet for 4.902 hændelser – inden for en periode, der umiddelbart ikke har været oplyst nogen steder.

Det høje antal sigtelser – eller mistanker – må formodes at havde lagt et vist arbejdspres på vores lokale politistation. Men det har der aldrig været orienteret om på de offentlige kvartalsmøder i Samvirket, hvor politiet hver gang stiller med en status på trygheden i Gellerup og Toveshøj.

Hvis man regner baglæns – med et bud på, at tallet 4.902 er indsamlet over ti år – betyder det, at de fire familier i gennemsnit hver eneste uge om året gennem ti år skulle have været i kontakt med politiet ni gange. Ni gange hver eneste uge igennem ti år – kan det virkelig passe?
Et andet højt tal om Gellerup, der også kan stilles spørgsmålstegn ved, fremkom ved retsmødet ved EU-Domstolen i Luxembourg. Her oplyste statens advokat i sin afsluttende bemærkning til rettens 15 dommere, at der investeres meget massivt i at bringe borgerne i de hårde ghettoer ind i det danske samfund.

skulle have været i kontakt med politiet ni gange hver eneste uge igennem ti år – kan det virkelig passe?

”Budgettet for den omdannelsesindsats, man laver for Gellerup er cirka 11,5 milliarder danske samfundskroner, som man kommer ned i den her opgave. Det er en sær måde at lave racediskrimination og lave diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, og så komme så mange milliarder kroner ned i at forsøge at forbedre folks levevilkår og integrere dem i samfundet.”

Med dette noget snørklede argument (som efterfølgende skulle oversættes til dommernes sprog), forsøgte statens advokat at forklare, at investeringen skulle være et bevis for, at der ikke ligger diskrimination bag parallelsamfundsloven.
11,5 milliarder samfundskroner brugt på at hjælpe beboerne i Gellerup.
Det beløb lader jeg lige stå!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-06 November side 2 forsiden af magasinet 2024-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • meddelelse om ny Aarhus-borgmenter
    Leder
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data