Foredrag med Irak-fotograf
Lillian Simonsen er fotografen bag en udstilling med billeder fra livet i Irak. Hun er også forfatter til bogen “Kunstneren, kurderen og kærligheden”. Som afslutning på udstillingen, der har kunnet ses på Gellerup Bibliotek den seneste måned holder hun foredrag den 31. oktober kl. 19 – 21. Det er gratis at deltage.
Fotoudstillingen ”Kunstneren, Kurderen og Kærligheden” om livet i Irak, Region Kurdistan, har været vist på Gellerup Bibliotek siden 29. september. Både i bog, udstilling og foredrag fortæller Lillian Simonsen om sit besøg hos familien Obeds i Sulaymaniya, Kurdistan, Irak og om sin kæreste billedkunstneren Dler Obed.
Hun besøgte i 2003 efter Saddam Hussein fald familien sammen med Dler Obed, der for først gang i 13 år kunne rejse hjem og besøge sin familie.
“Der har været stor interesse for de 100 fotografier, der har hængt på biblioteket. Gennem billederne får man et indblik i familien Dlers dagligdag, af familiemedlemmerne, af byen Kirkuk og byens omegn. Der er også billeder fra besøg hos kulturministeren i Kurdistan Region, på de amerikanske militærbaser, hos en af Kurdistans bedste digtere Sherko Bekas, og fra deltagelse i en amerikansk demokratiworkshop men også billeder af at være vidne til daglige konflikter mellem kurdere og arabere,” oplyser Lonnie Hedelund fra Gellerup Bibliotek.
Læs mere hos Gellerup Bibliotek: http://www.aakb.dk/sw1388.asp?i=2370
Læs om udstillingen: http://www.aakb.dk/sw118890.asp
Hjemmeside for Gellerup Bibliotek: http://www.aakb.dk/sw70704.asp
Læs om bogen og forfatteren hos Books On Demand: http://www.bod.dk/index.php?id=465&auto_id=7641
Læs Skræppebladets blog om Gellerup Bibliotek.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,