Vinduerne falder ud i Odinsgård
“Jeg havde lige åbnet køkkenvinduet og var gået ind i stuen. Så hørte jeg et mægtigt brag udefra. Men det var altså mit køkkenvindue, som var faldet ud og ned fra 3. sal, hvor jeg bor”, sagde en kvindelig beboer på et af de mange afdelingsmøder, som afholdes i alle afdelinger i Brabrand Boligforening i løbet af denne og næste uge.
På afdelingsmødet i Odinsgård på Stenaldervej kunne en fortvivlet mandlig beboer fortælle, at han havde været på ferie, og da han kom hjem, havde der været nogen inde i hans lejlighed og skruet hans køkkenvindue fast, så det ikke kan åbnes. Han ville gerne have en forklaring.
Varmemester Mogens Rasmussen fortalte, at efter et vindue var faldet ud, havde han fundet otte andre vinduer som også var i fare for at falde ud. Det havde han set udefra og var gået ind i selv aflåste lejligheder for at afværge flere katastrofer. “Desværre er der tre måneders leveringstid på nye vinduer,” måtte han meddele til de beboere som nu ikke kan åbne deres vinduer.
“Vi bor i en afdeling som i den grad er plaget af byggesjusk”, sagde Gitte Sørensen fra afdelingsbestyrelsen. Hun afleverede en rapport til repræsentanter for boligforeningens administration og bad om hjælp til at få rettet op på de alvorlige skader i afdelingen, hvor også især elevatorer er plaget af fejl.
Du kan læse mere om afdelingsmøderne i Skræppebladets udgave, som udkommer omkring 1. oktober. Du kan også læse om de millioner som allerede er pumpet ind i den 17 år gamle afdeling til renovering af varmesystemet i Skræppebladets juli-nr. side 4: http://www.skraeppebladet.dk/gammel/juli07.pdf
Læs mere om afdeling Odinsgård hos Brabrand Boligforening: http://www.bbbo.dk/webcare.asp?ID=Stc185-Itm
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://www.bbbo.dk
Skribenten af dette indlæg på Skræppebladets blog deltog på boeoermødet.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
Skraeppebladet.dk: » Blog-nyhed i Jyllandsposten | Skræppebladets blog:
[...] blogindlæg om vinduerne der falder ud i Odinsgård [...]
Link: skraeppebladet.dk/2007/09/blog-nyhed-i-jyllandsposten/