Afd. 11: Året beboer 2019 i Odinsgård er kåret
Afdeling 11 – Odinsgård
Den gives til en beboer, der gør sig særligt bemærket
Tekst Lene Charlotte Olm, foto Bo Sigismund
Det er nu fjerde år i træk, at afdelingen udnævner en beboer, der har gjort sig SÆRLIGT bemærket i afdelingen det forløbne år. I år er udnævnelsen ikke kun blevet tildelt på baggrund af det seneste år, men på baggrund af deltagelse i beboerdemokratiet i en årrække.
Det er ikke en selvfølge, at man som beboer løfter opgaver i afdelingen til glæde for sine naboer. Det vil vi gerne sætte pris og fokus på, fordi det fremmer godt naboskab på tværs af kultur og status.
Valget er faldet på Peter Erik Johansen, som er kendt for sit store engagement i bestyrelsesarbejdet, hvor han altid har arbejdet for beboernes rettigheder og for afdelingens bedste.
Vi takker Peter for hans lange og engagerede indsats i afdelingen, der altid er udvist med integritet, mod og vedholdenhed.

Her ses Peter Erik Johansen (bagest i midten) sammen med Odinsgårds bestyrelse tilbage i 2017.