Wikipedia er alligevel ikkefor alle
(endnu)
Det populære online-leksikon, Wikipedia, er alligevel ikke så frit og så meget allemandseje som det påstår.
Ritzau skriver vedrørende en ny undersøgelse om Wikipedia: Morten Rask fra Handselshøjskolen i Århus har dokumenteret at mange (især ikke-vestlige) lande halter langt bagefter i antallet artikler.
Fra skribentens computer viser et hurtigt kig i artiklerne også, at boligforeningerne er meget forskelligt repræsenteret. Brabrand Boligforening er dækket med at par længere artikler, mens f.eks. KAB, der er det største boligselskab i København (10 gange større end Brabrand Boligforening) kun er beskrevet med et par linjer.
Der er også stor forskel på beskrivelse af de århusianske boligforeninger og de millionprojekter som Landsbyggefonden har postet penge i. F.eks. er borgerportalen Århus Vest under Bydele.dk under Det Boligsociale Fællessekretariat ikke nævnt med et ord.
“Resultatet betyder, at selv om man arbejder med noget globalt og gratis, har efterspørgslen stadig en stærk sammenhæng med, hvor man kommer fra. Sådan er det også, når man bygger gode veje – dem har man heller ingen gavn af, hvis man ikke har en bil og et kørekort,” siger Morten Rask ifølge jp.dk
Borgerjournalistik, borgerhistorie og borger-dokumentation
Nutidens svar på det mørkbrune Lademanns Leksikon skrives af alle med interesse og redigeres af et hold lige så frivillige. Det kan derfor ikke undgås at artikler indeholder fejl, især nye og små artikler er ikke fyldestgørende.
F.eks. viser en søgning på Århus Vest at Gellerup og resten af Brabrand Boligforenings boligafdelinger i det vestlige Århus ikke er nævnt.
Tip
Mange internetbrugere har opdaget et lille trick til at få bedre resultater frem, når de søger på Google og tilføjer “wiki” som søgeord: Wupti er en Wikipedia-artikel øverst i søgeresultatet.
Du kan selv afprøve forskellen på f.eks.:
http://www.google.dk/search?q=skr%C3%A6ppebladet+wiki og http://www.google.dk/search?q=skr%C3%A6ppebladet
Opfordring
Klik ind på Wikipedia og læs om din afdeling, dit område, dine interesser og din boligforening. Er der mangler eller fejl i artiklerne, så ret dem! Bliver du bidt af leksikon-skriveriet så opret dig som bruger og skriv videre.
Læs mere
Hjemmeside for Wikipedia på dansk: http://da.wikipedia.org
Ritzau-artikel: Wikipedia er mest for Vesten: http://jp.dk/arkiv/?id=1544180
Hjemmeside for Jyllandsposten: http://jp.dk
Læs også
▮ Skræppebladets blog,