Flyvende kærlighedshjul

Vandnymfer og andre guldsmede i naturen på Holmstrup Mark

Tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

Juni er den første sommermåned, og med sommervarmen følger også mange insekter, som svirrer rundt i luften. Nogle af de større er guldsmedene, som er lette at kende på de store glasklare vinger. En særlig slags guldsmede hedder vandnymfer. De er mindre og har spinklere krop. Til gengæld er det lette at finde, for der mange af dem i naturen på Holmstrup Mark.

Alle guldsmede i Danmark lever nær søer og vandløb. De starter som larver, også kaldet nymfer, og lever i vandet et eller flere år, inden de en tidlig sommeraften kravler op på f.eks. et siv og forvandler sig. Lige som en sommerfugl kravler det flyvefærdige insekt ”ud af sit gode skind” (nymfehuden), der efterlades som et tomt hylster, når vingerne er hærdede og klar til første flyvetur.

De store flyvere

På varme sommerdage kan du fra juni opleve en elle to af de store guldsmede komme flyvende, og du kan næsten blive forskrækket over de store insekter, som pludselig er der – og pludselig er væk igen. De har fantastiske flyveegenskaber, som er nødvendige, når de skal fange andre insekter, som de lever af.

Hvis du nærmer dig kanten af en sø som f.eks. Holmstrup Markdam eller Holmstrup Bassin, kan du måske se den art, som hedder blodrød hedelibel. Den er iøjnefaldende rød, men der er også andre guldsmede, som er rødlige. Det kan også være, at du ser den blå mosaikguldsmed, som har en sort krop med gule og blå pletter.

Vandnymfer soler sig på dunhammer ved Grimhøj Sø

Vandnymfer ses ofte med hovedet nedad, når de hviler sig som her på en star ved Holmstrup Frødam

Små blå guldsmede

Hvor der ikke bliver alt for brændende varmt, f.eks. ved skovsøer og ved det vandløb, der forbinder Holmstrup Bassin med Grimhøj Sø, er det let at finde almindelig vandnymfe. De har en næsten tændstik-tynd, sort krop med blå felter. Hunnerne kan dog se lidt forskellig ud med mindre blåt og nogle gange grønlige.

Vandnymferne er lettere at komme tæt på, både fordi der er mange flere af dem, og fordi de ikke er særlig sky. Men man skal helst have gummistøvler på for at komme tæt på.

Vandnymfens nymfer

Voksne vandnymfe og andre guldsmede lever kun nogle måneder. Det er børnene af almindelig vandnymfe, som lever om vinteren, og som efter to år i vandet forvandler sig til en flyvende voksen.

Hos insekter, der ændrer sig meget fra larve til voksen, og hvor larven lever i vand, kaldes larven en nymfe.
Vandnymfens nymfe har som andre guldsmede små ”gæller” på bagkroppen, så den kan trække vejret, og gællerne ligner små ”fjer”.

Ligesom det voksne insekt er larven et rovdyr. Larvens underkæbe er en særlig ”fangst-arm”, der ligger foldet sammen under hovedet og brystkassen. Når den nærmer sig et byttedyr, kan armen udløses med stor kraft, og med pigge for enden bliver byttedyret spiddet og derefter ædt.

Med på en kigger

Så snart vandnymfen har forvandlet sig til en voksen, tænker den ikke på meget andet end sex. Instinkterne driver dem sammen i små flokke, hvor det er let at score, men hvor der også er kamp om territoriet.

Her kan du nemt få lov til at kigge med. Det er typisk ved bredden, hvor der f.eks. vokser dunhammer. De blå vandnymfer er så optaget af hinanden, at du forsigtigt kan nærme dig, og se hvad der sker.

Parrings-hjul

Når en han har udset sig en villig hun, bøjer han sin bagkrop hen til hunnens hoved og med den lille ”tang”, bagkroppen ender i, tager han et fast greb bag hunnens hoved (altså om ”halsen”).

Hunnen bøjer sin bagkrop hen til hannen og griber fat. Nu er de to forenet i et næsten hjerteformet hjul, og de både flyver rundt og hviler sig i denne position, indtil hunnen har modtaget sæd fra hannen, så æggene kan blive befrugtet.

U-sæd-vanlig

Som hos de fleste insekter er hannens kønsorganer placeret på bagkroppen, men når bagkroppen bruges til at holde fast om hunnens hoved, må der en særlig teknik til.

Guldsmede-hannen er derfor udstyret med et ekstra sæt forplantningsorganer oppe nær brystkassen, her er penis og en lille lomme til sæd. Han skal altså forberede parringen ved at placere sæd fra bagkroppen oppe i den lille lomme, så hunnen kan få fat i det.

Når parringsakten er ovre, lever forældrene hver for sig. Hunnen begynder at lægge æg inde i en plante lige under vandoverfladen, og hannen slår sig løs i solskinnet: Måske er der endnu en hun, han kan parre sig med.