Lokale folketingspolitikere lagde vejen forbi Gellerup Museum

Jens Joel (A) og Fatma Øktem (V) krydsede klinger om Gellerup, som de begge har tæt kontakt til

Af Elsebeth Frederiksen og Helle Hansen, foto Anett Salsätter Christensen

Spørgelysten var stor, da de to folketingspolitikere Jens Joel (A) og Fatma Øktem (V) i begyndelsen af året lagde vejen forbi Gellerup Museum for at fortælle om deres oplevelser med Gellerup.
Jens Joel har boet i Gellerupparken siden efteråret, mens Fatma Øktem kunne fortælle, at hun faktisk blev født på Gudrunsvej, men at hun kun boede der i et år, hvorefter hendes familie flyttede til nordbyen.

”Dengang min familie boede herude, var det eksotisk at være tyrker. Da jeg blev født, ville alle naboerne låne mig, fordi jeg var så eksotisk med min mørke hud og brune øjne,” fortæller hun.

Da Fatma Øktem blev født, var der kun 11 familier med anden etnisk herkomst end dansk i Gellerup. Hun flyttede senere som voksen tilbage til Gellerupparken, da hun blev gift med Bünyamin Simsek (Venstres borgmesterkandidat i Aarhus, red.), og de boede der fra 1999 til 2003. I dag bor hun i Tilst, men har stadig familie i området, så kan hun sagtens udtale sig om, hvordan området er.

Social kontrol af især piger

Fatma Øktem mener, at et af de største problemer i Gellerupparken er den store sociale kontrol, der hersker i familierne. Folk holder øje med hinanden, især pigebørnene, som bliver kontrolleret og ikke får lov til de samme ting som drengene. Pigerne er familiens ansigt udadtil og skal være dydige, for at andre vil respektere familien.

Fatma Øktem mener, at man på den måde fastholder hinanden i en kasse, som man ikke kan komme ud af igen.

Et andet problem i området er, at Gellerup fungerer som et mikrosamfund, og mange unge indser ikke, at der findes en verden – og det rigtige samfund – uden for Gellerup, og at de derfor danner sig en identitet inden for Gellerup.

”Det, man virkelig har brug for i Gellerup, er, at flere folk lykkes med det, de vil – om det så er arbejde eller uddannelse,” siger Fatma Øktem og opfordrer til, at flere unge skal på efterskole eller højskole for at lære verden udenfor at kende.

Weekender i Gellerup

Jens Joel har boet i Gellerupparken siden september 2012, men det er kun i weekenden, han er der, fordi han i løbet af ugen arbejder på Christiansborg. Men han har alligevel allerede en klar mening om, hvad der kan gøres ved området.

Han mener, det er positivt, at folk med arbejde kan komme foran i køen til lejligheder, på samme måde som han selv kom foran i køen, fordi det hjælper flere resursestærke med at komme til området og præge det positivt.

Ikke nemt at være politisk neutral

Selvom begge politikere lagde ud med at forsøge at være neutrale rent parti-politisk, så lykkedes det ikke helt. Derfor blev der også snakket om, hvordan starthjælpen muligvis ødelægger mere, end den gavner, for personen, der modtager den.

Jens Joel mente ikke, at der skal være forskel på kontanthjælpen, fordi samfundet ender med at blive opdelt, fordi nogle mennesker bliver mere fattige end andre.

Bare Gellerup

Begge politikere var også med på at diskutere begrebet ghetto. Jens Joel slog fast, at han aldrig bruger ordet ”ghetto”, ”belastet boligområde” eller nogen anden betegnelse for området, men bare siger ”Gellerup”.

Og de var begge enige om, at de ikke kan sidde til et møde på Gellerup Museum og løse problemerne, men at det skal være et fælles ansvar på både politisk niveau og blandt beboerne.
”På den måde kan vi komme til den bedste løsning,” fastslog Jens Joel.