Farvel til drømmen om Gjellerupplanen

Første blok på Bentesvej er revet ned. Snart bliver endnu to blokke spist af den store entreprenørmaskine

Af Helle Hansen foto Bo Sigismund

Mandag den 3. november gik nedrivningen af den første blok på Bentes-vej for alvor i gang. Som et fysisk symbolsk bevis på, at arkitekten Knud Blach Petersens store drøm om Gjellerupplanen virkelig er bristet.

Den første blok er væk, og de to næste blokke på Bentesvej er snart klar til, at det bliver deres tur.

Nu rives flere af blokkene ned for at åbne områdets trygge grønne hjerte og placere veje, der løber på kryds og tværs.
Hele den danske verdenspresse var på pletten, da den store entreprenørmaskine klokken 9 om morgenen begyndte at tage de første bidder af blokkens tag.

Luften blev hurtigt fyldt med små stykker af knust beton, som satte sig i øjnene på tilskuerne. Om det var støv eller tristhed over en brast drøm, der fik flere til at glippe med øjnene, er uvist. Men for Skræppens udsendte var det et sørgmodigt øjeblik.

Klinisk renset

Det gik hurtigt med at klippe de store betonplader fra hinanden. Og maskinen åd sig snart ned til både tredje og anden sal, hvor mange familier gennem mere end 40 år har haft deres dagligstuer og soveværelser.
Alle synlige tegn på livet i lejlighederne var dog forinden nærmest klinisk blev renset bort af nedrivningsfirmaet P. Olsen & Sønner A/S, som de sidste par måneder har haft travlt med at tømme indmaden ud af de tre nedrivningsblokke – og det er helt ind til bag det bagerste lag tapet, så kun de rå betonmure står tilbage.

Fantasi om livet

Efter den første uge med nedrivningsarbejdet stod godt en halv blok tilbage. Som en dokumentationsskulptur, der fortæller historien om en svunden tid – eller også bringer den måske tankerne hen på billederne fra alverdens krigszoner, som vi ser på tv ved aftenstide.

De tomme døråbninger afslører, om det er stuen, soveværelset eller et køkkenrum, der står tilbage. Og fantasien bliver hele tiden ved med at forestille sig de mange liv og oplevelser, glæder og sorger, som måske har fundet sted i rammen af den grå betonskal.

Bid for bid spiser enterprenørmaskinen sig gennem blokkens beton.

Bygaden på vej

Godt to en halv uge, så var den første blok helt væk. Og pludselig er der frit udsyn fra Bazar Vest til City Vest. Tanken med den nye bygade ned gennem parken bliver synliggjort.
Alle betonklodserne ligger stadig hulter til bulter i bunker og venter på at blive knust i småstykker, som senere kan bruges som underlægning til de nye veje i Gellerups nye Helhedsplan.

Om få dage går betonklipperen i gang med at æde sig igennem næste blok, og derefter skal tredje blok fortæres. Det arbejde forventes færdigt i det tidlige forår. Og derefter skal der så om et til to år rives endnu et par blokke ned for at skaffe plads til en ny ungdomsbydel.

Farvel og goddag

De forsvundne blokke er farvel til en tid med masser af liv og oplevelser for hundredvis af familier. For andre er det symbolet og afslutningen på en æra med tabte illusioner om fremtidens drømmeby.

For mig er det starten på noget nyt og godt for Gellerupparken, der ligesom fugl Føniks rejser sig fra bunkerne af betonstøv og en dag igen flyver højt til glæde for alle beboerne i hele området.