Afd. 22: Alle burde flytte i senior­bofælles­skab

Afdeling 22 – Sonnesgården

Byens seniorer fik inspiration til bofællesskaber

Der var helt proppet i Remisen på Godsbanen, da RealDania havde indbudt til en informationsaften om at bo i seniorfællesskaber. Seniorkollektiver er meget moderne for øjeblikket. DR har lige kørt historien en hel dag, og der er andre historier i medier om netop dette tema.

På denne aften var der besøg af en antropolog, der også kunne bekræfte, at det står glimrende til i bofællesskaberne i dag.
”Men det skal jo ikke være eksperter det hele, og de virkelige eksperter er dem, der faktisk bor i afdelingerne,” sagde antropolog Max Petersen.

Så efter pausen kom eksperterne på. Der var indlæg fra beboerne i seniorbofællesskabet Tjørnen, som ligger i Skødstrup. Her ejer beboerne deres egen bolig, men der foregår mange fælles aktiviteter, som f.eks. fællesspisning, strikkeklub, bridgeaftener, udflugter og pilates. Bebyggelsen har også et fælleshus med blandt andet gæsteværelser og en svømmehal.

Grethe Pedersen fortæller, hvor meget hun holder af at bo i Sonnesgården.

Grethe Pedersen fortæller, hvor meget hun holder af at bo i Sonnesgården.

Sonnesgården var også med

Brabrand Boligforening var også repræsenteret med Sonnesgården. Det er en 55+ afdeling i Aarhus centrum. Grete Pedersen og Birthe Pedersen fra afdelingen holdt et oplæg om, hvor dejligt det er at bo i Sonnesgården, blandt andet på grund af fællesskabet.

Beboerne har tidligere boet i hus

I Sonnesgården bor mange mennesker, som tidligere har boet i hus, så det der med at flytte i noget, der er halvt så småt kan godt være noget af en udfordring. Især når nogle af kvadratmeterne dækker over en andel af fælleslokalet.

En af grundene til, at Grete og Birthe er så glade for at bo i Sonnesgården, er pga. alle de forskellige foreninger, der er. Der er noget for enhver smag. Kunst, film, musik, kaffe, mad og gymnastik.

”De fleste, der bor her, elsker at bo her og vil ende deres dage i Sonnesgården,” forklarer Grete.
Det betyder også, at de fleste undgår at ende på plejehjem. Der er selvfølgelig enkelte undtagelser, men i afdelingen passer de godt på hinanden, og hvis nogen er syg eller dårligt gående, får de hjælp fra beboerne.

Man kan næsten ikke undgå at være aktiv og social. Det skyldes blandt andet svalegangene, hvor man kan se ud, men også se ind i lejlighederne. Beboerne kan også sidde udenfor lejligheden og drikke kaffe og endda snakke med naboen.

”Man kan være så social, man har lyst til, men det hjælper, hvis du er socialt anlagt, da der er så mange fælles aktiviteter,” fortæller Birthe.

Både Grete og Birthe fortæller, at mange, der flytter til Sonnesgården, har solgt deres hus og vil finde noget mindre. De havde selv fået anbefalet Sonnesgården, og efter de så den, var de solgt.
” Sikke en pragtful have, der vil jeg bo,” sagde Birthe dengang.
At afdelingen ligger inde i byen og tæt på alle seværdighederne og indkøb, gør bare det hele bedre.

De har møvet sig ind

Grete og Birthe har gang i mange arrangementer i afdelingen. De har vist også møvet sig lidt ind og gjort op med nogle normer. ” Det plejer vi ikke,” er der blevet sagt, men det er der blevet lavet om på. Nu sker der virkelig noget i Sonnesgården, og langt de fleste nyder det sociale.

Efter en inspirerende aften med flere gode indlæg kunne mange af tilhørerne konkludere, at de faktisk gerne ville flytte i seniorkollektiv. Flere ville med det samme gå hjem og skrive sig op på Aarhusbolig.dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-03 Maj side 32
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2017-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data