Leder

Lys i mørket trods alt

af Helle Hansen, ansvarshavende redaktør

I denne mørke coronavinter skal man holde godt øje med de få lyspunkter, der på trods popper op rundt omkring. Den 1. december blev der uddelt en af de helt store tidlige julegaver til beboerne i Skovgårdsparken, da det viste sig, at afdeling 3 helt var faldet ud af ghettolisten. Nu slipper afdelingens beboere for at skulle leve de næste år med truslen om tvangsflytninger og nedrivninger hængende over hovedet.

Men som en anden Mr. Ebenezer Scrooge skulle borgermester Bundsgaard selvfølgelig lige trylle sig frem med trusler om, at Skovgårdsparken, selv om afdelingen ikke mere er en ghetto, alligevel skal indstille sig på at blive revet ned. Det lyder desværre som optakten til et rigtigt dårligt juleeventyr.

Eventyrlig glæde oplevede til gengæld alle de, der har været med til at kæmpe for at få godkendt borgerforslaget mod ghettolister. Tirsdag den 8. december var de krævede 50.000 underskrifter i hus. Så nu bliver Folketingets politikere i hvert fald konfronteret med det makværk af en lovgivning, som op mod 11.000 familier rundt i hele Danmark har måttet leve med i snart tre år, fordi de bor i en såkaldt hård ghetto.

Manglende huslejeindtægter er løbet op i 14 millioner kroner; et tab, der er ved at vride armen om på foreningsbestyrelsen og repræsentantskabet

Ghetto-truslens nedrivninger hærger således stadig de 400 familier i Gellerup – og snart også 200 i Toveshøj — som slet ikke endnu har kunnet få lov til at stemme hverken ja eller nej til en helhedsplan. Beboerne i blokkene, der er udpeget til nedrivning, venter stadig på, hvad der skal ske. Imens de venter, er de manglende huslejeindtægter løbet op i 14 millioner kroner; et tabt, der er ved at vride armen om på foreningsbestyrelsen og repræsentantskabet, så der måske er fare for, at det er beboerdemokraterne selv, der igangsætter nedrivningsplanerne – før helhedsplanen overhovedet er godkendt. Det er ikke et beboerdemokrati værdigt.

Hvis bare alle beboere i boligforeningens afdelinger kunne få lov at opleve julefreden indfinde sig på trods af corona og alle dens restriktioner, som det skete for beboerne i Sonnesgården, hvor årets julefrokost blev reddet, mens man var sammen hver for sig — ja, så blev det et rigtigt juleeventyr.

Dette er årets sidste Skræp – 50-årsjubilæet fik vi aldrig nået at fejre – men vi satser stadig på en efterfest til foråret. Og i starten af februar kan du godt begynde at kigge efter Skræppebladets nummer 1 2021.

Indtil da – glædelig jul og godt nytår til alle!