Leder

Nytår er det hvert år, og vi siger jo altid, at det bliver godt

Hvorvidt det så bliver tilfældet, har meget at gøre med, hvordan mennesker griber tingene an – og lige her og nu drejer det sig om vores organisation og det år, vi kan forvente.

For det første skal der naturligvis siges velkommen til den nye direktør. Han kan ikke være i tvivl om, hvad det er for store opgaver, og hvilken kompleksitet der ligger i stillingen. Hvis det også passer, at nye koste fejer bedst, ville det være dejligt at kunne se en udvikling i møde, der bliver præget af ny fremdrift. Der er også andre nye ansatte, der skal bydes velkommen – en ny driftschef er omtalt, og han er ikke den eneste. Fornyelser skaber forventning.

Politisk har boligforeningen i årevis følt sig ugleset. Overfor afdelingerne står administrationen stadig som en fjern og svært påvirkelig størrelse. Hvad foreningsbestyrelsen tænker og beslutter, bliver ofte først kendt, når noget havner i pressen. Mange afdelinger og deres bestyrelser virker frustrerede. Hertil kommer, at en stærk udskiftning af medarbejdere skaber både usikkerhed og ineffektivitet. Her skal ikke siges noget om årsagerne, men man behøver ikke vide meget om ledelse for at vide, at der er et problem.

I 2013 blev foreningen analyseret grundigt, der blev ansat ny ledelse, men desværre blev forslagene i konsulenternes rapport ikke for alvor ført ud i livet. Eftersom rapporten blev tiltrådt af repræsentantskabet, virker det besynderligt – er alt hos os virkelig så perfekt at man kan overse, hvad der blev konstateret? Set fra beboernes side – hvor Skræppebladet ser sig selv – finder vi et ikke-opfyldt behov for mere indflydelse, større stabilitet og så at arbejde på at få indhentet og oprettet de situationer og tilstande, der har skabt utilfredshed.

… regering og kommune har påført os store nederlag med ghettoliste og krav om nedrivninger.

Fra 2018 har regering og kommune påført os store nederlag med ghettoliste og krav om nedrivninger. Det er ikke nemt at tåle for de berørte beboere – 600 lejemål svarer så nogenlunde til at nedrive hele Toveshøj eller Holmstrup Mark. Lys, luft og grønne områder forsvinder i afdeling 4 og er ikke-eksisterende i flere nye og planlagte afdelinger. Behøver det at være sådan – og hvem har interesse i det? Kan den triste udvikling vendes? Det ville være rart med fornyet optimisme. Her ligger opgaver for alle led i vores organisation, og de har forskellig tilgang og forskellige roller. Samarbejde og tillid er helt nødvendige betingelser, og vidensdeling og indflydelse i alle led er vigtige redskaber. Vi er nødt til at nå hinanden, ikke bare at hævde det fra oven og nedad. Det var græsrødderne, der skabte den kraft, der drev udviklingen ud af 70’ernes krise frem mod 90’erne (måske nogen husker det eller har hørt om det).

Der er stadig ressourcer, når vi kan få ledelse, ansatte, valgte og almindelige beboere til at udgøre et fællesskab.

God arbejdslyst, så kan det måske alligevel blive et godt nytår.

Bo Sigismund

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Gert Brügge
Endelig er den en, der tager bladet fra munden og siger tingene, som de er, og ikke taler med "uld i mund".
Ude i afdelingerne savner vi indflydelse; man siger, at man blot skal gøre sin indflydelse gældende ved at gå ind i afdelingsbestyrelsen.
Men hvad nytter det at gå i en såkaldt afdelingsbestyrelse, når en afdelingsbestyrelse ikke har nogen bemyndigelse, men blot er rådgivende over for "administrationen" og kun kan fremsætte ønsker.
For mig at se, bør man ændre betegnelsen afdelingsbestyrelse til afdelingsråd.

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-01 Februar forsiden af magasinet 2022-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data