Begreber i reglerne om råderet

Reglerne er faktisk klare

af Jens Skriver

Mie Gyldendal Pinsker. Arkivfoto Brabrand Boligforening.

Der er i øjeblikket stort fokus på reglerne, især for udvendig råderet, hvilket indebærer haver. Skræppebladet forsøger via en samtale med boligforeningens jurist, Mie Gyldendal Pinsker, at skabe større klarhed om reglerne for udvendig råderet.

”Det er et komplekst område,” siger hun og fortsætter:
”Vi ønsker at bidrage til at skabe en grundlæggende forståelse for reglerne.”

Råderetten trådte i kraft i 1993 og er senest blevet tilrettet i 2005.
”Boligforeningen oplever, at flere afdelinger oplever øgede udgifter til oprydning i haver, efter at en lejer er flyttet, og disse udgifter ender ofte med at skulle betales af de øvrige beboere i afdelingen. Derfor er det nødvendigt, at vi skærper opmærksomheden på råderetten,” siger hun.

Råderetskataloget

Det er afdelingsmødet, der beslutter, hvilke ændringer der må foretages i haven, og disse beslutninger bliver indskrevet i et råderetskatalog. Dette skal efterfølgende godkendes af foreningsbestyrelsen, som blandt andet er ansvarlig for, at udgifterne ikke bliver for høje, så lejligheden ikke længere kan udlejes,” understreger hun.

Den nye lejer overtager haven i den stand, den er i, når lejemålet starter, påpeger hun. Hvis en lejer ønsker at foretage ændringer, skal vedkommende ansøge herom. Hvis det ønskede arbejde er inkluderet i råderetskataloget, kan ændringen foretages efter godkendelse fra Brabrand Boligforening. Ellers må man fremsætte forslag på beboermødet om at inkludere ændringen i råderetskataloget.

Ændringer i råderetten

Der skelnes mellem blivende arbejder og arbejder, der skal reetableres, når lejeren flytter. Ved permanente arbejder skelnes der mellem forbedringer og forandring. En forbedring er noget, der øger boligens brugsværdi, såsom et skur eller en garage. En forandring øger ikke brugsværdien, og det er afdelingsmødet, der bestemmer, om forandringen skal forblive ved lejeskiftet, eller om den skal genetableres.

Hvis arbejdet giver særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, skal disse udgifter betales af lejeren i form af merleje. Da råderetsarbejderne vil være en del af boligen fremover, skal de vedligeholdes med samme intervaller som andre bygningsdele. Merlejen skal sikre, at andre lejere i afdelingen ikke må blive økonomisk belastede, og at den lejer, der får mere, betaler mere.
Afdelingsmødet kan beslutte, at beboerne selv står for eksempelvis maling af træværk, således at lejer alene betaler merleje for fornyelser såsom udskiftning af træværk.

Nye lejere overtager permanente forbedringer, hvilket også er til deres fordel. Ændringer, der kræver reetablering, skal fjernes, når lejeren flytter, og der skal betales et depositum for at sikre, at afdelingen ikke hæfter for udgifterne.

Haven skal overdrages i samme stand, som den blev overtaget i, medmindre der er givet tilladelse til råderetsarbejder.

Hvis der er foretaget forbedringer i haven, kan lejeren få godtgørelse for udgifterne. Dette afhænger dog af, om lejeren flytter, inden forbedringen er afskrevet.

Eksempel fra afdelinger:

På sidste års afdelingsmøde i afdeling 10, Rødlundparken, var der lang debat om et forslag, de ikke kunne stemme om, da administrationen havde vurderet, at det var i strid med gældende lovgivning. Det handlede om, hvorvidt beboerne kunne overtage haverne, som de er, når de flytter ind, og ikke skal starte forfra. Susanne Witting kunne oplyse, at reglerne for haverne står i råderetskataloget, og at man løbende kigger på det.