Sommerferietilbud til børnefamilier
Nyt fra beboerrådgivningen
tekst af Jens Høgh, Abelone Asingh og Maryam Fereidanian
AI-illustration (Adobe Firefly), prompt Ulrik D-H
Du har mulighed for at søge om at komme på ferie. Vi kan tilbyde et antal børnefamilier muligheden for et betalt ferieophold i Danmark. Er I en børnefamilie, og kniber det med selv at få råd til at holde sommerferie, så er dette tilbud måske noget for jer.
Tilbuddet henvender sig til alle forældre – også til dem, som ikke bor med barnet/børnene til daglig. Der vil igen i år være en fordeling mellem individuelle ferieophold og fællesferie.
Hvem kan komme i betragtning?
Børnefamilier, der bor i afdelingerne Søvangen, Skovgårdsparken, Gellerupparken, Toveshøj, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg har mulighed for at søge. At det kun er beboere fra disse afdelinger, der kan komme i betragtning, skyldes, at beboerne i disse afdelinger har valgt at bruge huslejekroner på finansiering af beboerrådgivere, og det derfor er disse beboere, der kan bruge beboerrådgivernes forskellige tilbud.
For at komme i betragtning skal man opfylde Fondens økonomiske retningslinjer. Det handler primært om det rådighedsbeløb, som familien har tilbage, når de faste udgifter er betalt. Retningslinjerne er rummelige, og ferietilbuddet vil derfor kunne nå en bred kreds af børnefamilier. Hvis du/I har behov for økonomisk støtte for at kunne realisere ferieønskerne sammen med børnene, så kontakt os i rådgivningen for at ansøge/få foretaget en vurdering af mulighederne for at deltage i ”lotteriet” om et betalt ferieophold.
Hvordan søger man?
Du skal bestille tid til samtale hos beboerrådgiverne. Interesserede beboere skal derfor kontakte deres beboerrådgiver for at bestille tid til samtale.
Afdeling 5, Toveshøj:
Beboerrådgiver Maryam Fereidanian
Telefon: 20 18 54 24
Adresse: Beboerhuset Laden, Edwin Rahrs Vej 6 B
Tid til telefonisk kontakt: Mandag til onsdag 10-14, torsdag 10–17. Lukket om fredagen.
Afdeling 4, Gellerupparken:
Beboerrådgiver Abelone Asingh
Telefon: 61 28 21 50
Adresse: Det Boligsociale Hus, ovenover det nye Gellerup Bibliotek
Tid til telefonisk kontakt: Mandag, tirsdag og torsdag.
Afdeling 2, 3, 6, 11, 12:
Familier fra de andre nævnte afdelinger skal kontakte beboerrådgiver Jens Høgh
Telefon: 61 28 21 26
E-mail: jeho[AT]bbbo[DOT]dk
Ansøgning:
Dokumentation for indtægter og udgifter de seneste tre måneder skal medbringes til brug for udfyldelse af et ansøgningsskema samt beregning af familiens rådighedsbeløb. Ansøgningsperiode fra den 1. februar 2024 til den 21. marts 2024.
Ferie-projekt gennemføres med midler fra:
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-01 Marts