Sortér dig til bæredygtighed

Skrald er ressourcer

Eksempel på manglende ­sortering i Gellerup.

Poser med skrald hober sig op ved siden af sorteringskuberne, skrald bliver smidt i de forkerte kuber, og måger spreder affaldet ud over hele parkeringspladsen.

”Men måske er det ikke bare skrald – det er en ressource, som vi bør behandle som sådan,” siger formidler hos Kredsløb Rasmus Kelm-Hansen.

Han besøgte Laden i april for at oplyse os om vigtigheden af korrekt skraldesortering.

”Hver gang vi sorterer vores affald korrekt, reducerer vi ikke blot behovet for at udvinde nye ressourcer, men vi sparer også på den energi, der kræves til at producere nye produkter. Derfor er det afgørende, at vi alle tager ansvar og bidrager til en bæredygtig fremtid,” fortæller Rasmus.

Rasmus Kelm-Hansen fra Kredsløb fortalte om sortering.

Fra affald til ressource

Rasmus Kelm-Hansen demonstrerede med videoer, hvordan materialer bliver sorteret og genanvendt. Processen er omfattende, fra indsamling hos borgeren til transformationen til nye produkter.

  • Plast:

    plast sorteres, rengøres og smeltes om til små plastikperler, der kan anvendes til en lang række produkter. Ved at genbruge plasten reducerer vi vores afhængighed af nyproduktion og fremmer genbrugscyklussen.

  • Madaffald:

    Madaffald omdannes til værdifuld biogas og gødning, hvilket genindfører vigtige næringsstoffer i naturens kredsløb og skaber en bæredygtig energikilde.

  • Tekstil:

    Gamle tekstiler revnes ned til fibre, som kan bruges til at skabe nye produkter som tøj, tæpper og isolering. Dette reducerer behovet for nyproduktion og mindsker vores miljøpåvirkning.

  • Glas:

    Ved at sortere og genanvende glas reducerer vi vores energiforbrug betydeligt.

Sortering i afdelingerne:alle gør en forskel

Vi opfordres til at følge retningslinjerne for affaldssortering, som kræver, at visse materialer placeres i plastikposer, mens andre skal afleveres løst eller uden plastikpose. Ved at følge disse enkle retningslinjer kan vi alle bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Løsninger i Søvangen.

Flere måder

I Brabrand boligforening er der forskellige løsninger.
I Søvangen har beboerne længe haft et sorteringsskur, hvor de har sorteret i mange kategorier.
I Gellerup har beboerne indtil nytår 2024 haft skraldesug. Her var det nemt ”bare” at smide alting i skraldesuget uden at sortere det. Nu er suget lukket, og sortering er en stor omvæltning for de fleste. Men selvom det er træls at skulle sortere, er der bare ingen vej udenom.

Folketinget bestemmer

Det er vigtigt at huske, at det er ikke noget, boligforeningen bestemmer. Kommunen har heller ikke skylden, men derimod er det Folketinget, der har taget den beslutning.
Faktisk skulle sorteringen i 10 kategorier allerede være indført i alle kommuner i 2021, men mange kommuner, inklusive Aarhus Kommune, fik dispensation til at starte senere, da de ikke var klar til at udrulle systemet.
”Selvom ændringen kan være udfordrende, tilbyder korrekt skraldesortering en værdifuld mulighed for at reducere vores miljøpåvirkning og bidrage til en mere bæredygtig fremtid,” sluttede Rasmus Kelm-Hansen.

Fakta:

  • Ekstra affaldshåndtering koster ca. 3.000 kroner for hver ekstratømning
  • På grund af parkeringsproblemer har boligforeningen valgt at stoppe med ekstra tømninger. I stedet bruges egne folk og maskiner til at fjerne overskudsaffald
  • Det sparer afdelingerne penge, men det kræver mere tid og ressourcer at gøre det på denne måde.
  • Brugen af tid på at samle affald op tages væk fra andre vigtige opgaver og forhindrer området i at se pænt ud.
  • Når tid bruges på affaldshåndtering, er der mindre tid til at lave reparationer, og det kan ende med at koste mere at få udført reparationer af eksterne håndværkere.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-02 Maj side 6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data