Fra idé til implementering af nye affaldsløsninger

Fremtidens affaldshåndtering i boligforeninger

tekst og foto Elsebeth Frederiksen

I en verden, hvor bæredygtighed er blevet en nødvendighed, spiller effektiv affaldshåndtering en afgørende rolle. Men hvordan går man fra idé til implementering af nye affaldsløsninger i vores lokalsamfund? Vi har talt med Gunhild Ross Lauritsen, konsulent i afdelingen for Genbrug og Udvikling hos Kredsløb, som har førstehåndserfaring med at udvikle og indføre fremtidens affaldssystemer i kommunen.

Gunhild har kontor i Blixens i Gellerup.

En mangesidet rolle

“Vi arbejder med alt fra at planlægge de nye systemer, bestille og udskifte affaldsbeholdere, til at indgå nye aftaler med dem, der indsamler skraldet,” forklarer Gunhild.
Hendes særlige opgave er at kommunikere med boligforeninger og bebyggelser med fælles affaldsløsninger – steder, hvor mange mennesker deler skraldesystemer og derfor står over for unikke udfordringer.
“Det kan være en stor udfordring at få forskellige beboere til at samarbejde om fælles affaldsløsninger,” siger hun.

Gellerup: et unikt udgangspunkt

Et af de mest komplekse områder, Gunhild arbejder med, er Gellerup.
“Gellerup og Toveshøj er virkelig interessante steder at arbejde med, når det kommer til affaldshåndtering. Det er store bebyggelser med en meget mangfoldig befolkning,” siger hun.
Når der implementeres nye affaldsordninger i så store områder, er det afgørende at have klare og effektive kommunikationsstrategier. Gunhild og hendes kolleger i Kredsløb har brugt en kombination af informationsmøder, letforståelige materialer og tæt samarbejde med lokale nøglepersoner som viceværter og beboerrepræsentanter.
“Vores mål er at sikre, at alle beboere er informeret og ved, hvordan de korrekt sorterer deres affald,” forklarer hun.
Hun kan også fortælle, at boligforeningen inden for den kommende tid vil få tilbudt en ny løsning til, hvordan beboerne kan komme af med elektronikaffald og farligt affald tæt på deres bopæl.
En del spørger nemlig til, hvordan de kommer af med det uden at skulle på genbrugspladsen, som ofte er svært at komme til, hvis man ikke har bil eller tid.

Fra skrald til ressourcer

En væsentlig del af Gunhilds arbejde er også at ændre beboernes opfattelse af affald. Med den nye lovgivning fra 2020 blev det krævet, at affald skulle sorteres i 10 forskellige typer, eller “fraktioner”, som det også kaldes.
“Men vi foretrækker at tale om affald som ressourcer,” siger Gunhild. Ved at ændre sproget og tankegangen omkring affald forsøger de at fremme en kultur, hvor folk ser værdien i at genanvende og genbruge materialer.
I praksis betyder dette, at beboerne opfordres til at tænke over, hvordan deres affald kan omdannes til noget nyttigt i stedet for blot at blive bortskaffet.
“Det er en måde at få folk til at se, at det, de smider ud, faktisk kan bruges til noget nyt,” siger hun.
Dette koncept er også blevet adopteret i andre kommuner som for eksempel Skanderborg, hvor man har omdøbt genbrugsstationerne til “værdicentraler”.

Udfordringer og løsninger

Gunhild indrømmer, at implementeringen af de nye affaldsløsninger ikke altid er let.
“En af de største udfordringer er at ændre folks vaner og opfattelser,” siger hun.
Selvom teknologien bag affaldssortering bliver mere avanceret, er det stadig en udfordring at få beboerne til at deltage aktivt og korrekt i sorteringsprocessen.
For at overvinde disse udfordringer er kommunikation og uddannelse nøglen. Gunhild og hendes kolleger arbejder konstant på at udvikle klare og engagerende informationsmaterialer og afholder regelmæssigt kurser og møder for beboere og viceværter.
“Det handler om at bruge et sprog og en tilgang, der virkelig rammer plet og gør det nemt for folk at forstå, hvad de skal gøre,” siger hun.

Fremtiden for affaldshåndtering

Gunhild ser optimistisk på fremtiden for affaldshåndtering.
“Vi er stadig i gang med at finde de bedste måder at optimere og effektivisere vores systemer på,” siger hun. Med den stadige udvikling i teknologi og lovgivning vil affaldshåndtering også fortsætte med at udvikle sig.
Men hun understreger, at teknologi kun er en del af løsningen. “Uanset hvor avancerede vores systemer bliver, vil den menneskelige faktor – forståelse, engagement og samarbejde – altid være afgørende,” siger hun.
Gunhild Ross Lauritsen afslutter med en tak til alle de ansatte i boligforeningerne, som har bakket op om den ny sortering:
“De tager en meget aktiv rolle i affaldshåndteringen, også i kommunikationen med beboerne, og det har stor betydning for, at vi sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid.”

Hvad med poser?

Der har været lidt forvirring omkring poser. Skal man også i fremtiden bruge de poser, man i starten fik udleveret?

”Nej,” siger Gunhild.

Hun forklarer, at da man i forbindelse med kommunikationsindsatsen for implementeringen ville sørge for at gøre folk opmærksomme på den nye affaldssortering, valgte man ikke kun at sende en folder ud, men også at dele poser ud som en start.
Tanken var, at madaffald og tekstilaffald er nye affaldstyper. Så ved at dele poser ud til disse to affaldstyper, ville folk blive mindet om de nye sorteringskrav, hver gang de åbnede skuffen og så poserne.

”Jeg forstår, at det kan være forvirrende nu, hvor folk er løbet tør for poser eller har brugt dem, de fik udleveret. De er bekymrede for, om de gør noget forkert ved at bruge andre poser til madaffald. Men det er helt i orden. Poserne var kun ment som en hjælp og en påmindelse. På den røde pose for tekstilaffald står der, at man kan bruge en klar pose i stedet,” slutter Gunhild.