Afd. 29: Små hunde og katte er velkomne i Valdemars Have

Afdeling 29 – Valdemars Have

Syv beboere var mødt frem til afdelingsmødet i den lille midtbyafdeling, der er nærmeste nabo til Musikhuset.
Valdemars Haves røde bygning fra 1880 var oprindeligt et garnisonssygehus, men har også været socialkontor, inden den blev til en almen boligafdeling i 2020.

Afdeling 29’s gamle tag er den store udfordring

Hunde- og kattehold kan normalt bringe sindene i kog på et beboermøde. Men i afdeling 29, Valdemars Have, kunne det hurtigt fornemmes, at indstillingen til forslaget var positiv. Der var mere en bekymring om, hvordan retningslinjer, som at en lille hund maksimalt må måle 35 centimeter i skulderhøjde skal følges. Og undervejs kom der også en tilføjelse om en slags indkøringsperiode til nye hunde, så naboerne må acceptere, at der måske gøs lidt. Ellers var der grønt lys til, at forslagsstiller og bestyrelsesmedlem Astrid H. Jørgensen godt kunne begynde at kigge efter hund.

Mødet var startet med at give tilladelse til at flytte rundt på punkterne på dagsordenen, så forslaget blev behandlet først. Derefter kunne dirigent Thor Utting fra foreningsbestyrelsen give ordet videre til punktet ”bestyrelsens beretning”.
Det blev en kort mundtlig improviseret en af slagsen, holdt af Astrid H. Jørgensen. Hun kunne berette, at det går nogenlunde i den lille afdeling, som næsten ingen penge har, men som heller ikke bruger mange penge. Der er dog lagt op til, at der i budgettet for næste år skal sættes 5.000 kroner af til indretning af det lille fælleslokale i kælderen samt et lignede beløb til at lave fællesaktiviteter for beboerne, hvis de er med på den.

Toilet ved beboerlokale

Der har været en stigning i udgifter til reparation af elevatoren, så der var en opfordring til at huske at feje for småsten, som tit er årsagen til, at det går galt. Og så har der været en snak om at inddrage et lille areal udenfor og gøre det til et godt sted for afdelingens beboere. Her er der ved at blive kigget på nogle fonde, der kan støtte. Og så er der et ønske om at få indrettet et toilet i forbindelse med beboerlokalet, eventuelt med støtte fra boligforeningens dispositionsfond. Der er godt naboskab i afdelingen, hvor der om kort tid også kommer et par nye beboere, fordi der sker udskiftning.

En beboer kommenterede, at der ser grimt ud ved indgangene på grund af fugtskader. Serviceleder Betina Hassing slog fast, at der er opmærksomhed rettet på det, men at udfordringen først er at stoppe vandet, før at skaden repareres, hvis det skal batte noget.
Beretningen blev godkendt, og det gjorde ligeledes budgettet for 2025, der lød på en huslejestigning på to procent. Med 1.289 kroner pr. kvadratmeter bliver afdelingen stadig den dyreste i Brabrand Boligforening at bo i. Der gøres alt muligt for at holde udgifterne i ro, men det gamle tag, som snart skal udskiftes, det skal der henlægges til.

Men beboerne kan også hjælpe med selv at give en hånd med blandt andet renholdelse omkring bygningen og på legepladsen, lød et råd fra serviceleder Bettina, som har fem timer uge til rådighed i afdelingen. Og flere gav udtryk for, at der var villighed til måske at lave nogle arbejdsdage, hvor man også kunne hygge sig.

Valdemar Haves nye bestyrelse (fra venstre) Jesper Damgaard Johansen, Astrid H. Jørgensen og Khrystyna Monastyrska.

Frisk trio klar

Da der skulle vælges bestyrelse, var det kun Astrid H. Jørgensen, der var villig til at genopstille, men efter en lille opfordring fra dirigent Thor Utting, der talte varmt om beboerdemokratiet, sprang også Jesper Damgaard Johansen og Khrystyna Monastyrska til, og vupti, så var der valgt en ny bestyrelse ved fredsvalg.

Huslejestigning 2 %

Afdeling 29, Valdemars Have
  • Ny gennemsnitlig leje pr. m² familiebolig 1.289 kr.
  • 22 boliger i tre etager med både et- og treværelseslejligheder
  • Adresse: Valdemars Have 10-20, Aarhus C

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-05 Oktober side 26
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2024-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data