Afd. 3: Boligsociale medarbejdere i Skovgårds­parken skaber hygge og fælles­skab

Afdeling 3 – Skovgårdsparken

Nye spændende initiativer og aktiviteter er i gang for at styrke fællesskabet og forbedre hverdagen for beboerne i Skovgårdsparken

Den 28. august blev en festlig dag i Skovgårdsparken, da områdets nye boligsociale medarbejdere, Masud Turkzeban og Martin Fredsted Kjær, bød velkommen til beboerne, så de kunne møde hinanden og gøre opmærksom på, at de nu er i området.
Vejret var med dem, og allerede inden arrangementets officielle start klokken 17 var børn og forældre mødt op, klar til at deltage i aktiviteterne.

Engagement fra starten

Til åbningsdagen var der rig mulighed for at snakke med de nye boligsociale medarbejdere og deltage i forskellige aktiviteter. Masud Turkzeban sørgede for opsætning af borde, hjalp med at grille hotdogs og fik hurtigt en dialog i gang med beboerne. En beboer udtrykte glæde over den nye indsats og understregede behovet for flere arrangementer i området.

Fantasifulde ønsker fra beboerne

For at få en bedre forståelse af beboernes behov og ønsker blev der delt spørgeskemaer ud blandt de fremmødte. Der blev indsamlet 27 besvarelser, som gav et indblik i, hvad forskellige aldersgrupper i området efterspørger. Svarene afslørede, at beboerne er meget kreative i deres ønsker – ikke alle er lige realistiske, men man må jo gerne drømme.

For de yngste i alderen 0-12 år var der et ønske om aktiviteter som babyaktiviteter, filmhygge, skattejagt og kreative workshops samt årlige arrangementer i forbindelse med efterårsferie, juleferie, halloween og fastelavn. Teenagere og unge voksne mellem 13 og 18 år udtrykte interesse for e-sport, sportsaftener, pigefællesskaber, kreative aktiviteter og tema-aftener. For de 18-30-årige var der ønsker om kaffehygge, kvindefællesskaber og kurser, mens de 30-60-årige primært ønskede sundhedshold og kurser. Pensionister og ældre i området efterspurgte sociale aktiviteter som kaffehygge og fællesspisninger.

Udover aktiviteterne blev der også fremsat ønsker om fysiske forbedringer i lokalområdet. Beboerne foreslog blandt andet nye trampoliner til børnene, renovering af babygynger og legepladsen generelt. Der var også et ønske om afskaffelse af søen i parken, som beboerne mener, kunne frigive plads til andre aktiviteter.

Fremtiden for Skovgårdsparken

Med de indsamlede data fra spørgeskemaerne står Masud Turkzeban nu overfor opgaven med at analysere svarene og identificere, hvilke initiativer der er realistiske at igangsætte. Målet er at støtte de gode ideer og skabe et mere aktivt og sammenhængende lokalmiljø i Skovgårdsparken

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-05 Oktober side 17
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2024-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Velkomst-arrangement
    Afd. 3: Boligsociale medarbejdere i Skovgårds­parken skaber hygge og fælles­skab
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data