Fernisering af udstillingen ”Den Hvide Gård med Den Røde Lade”

Tousgaard i centrum – fra storlandbrug til livligt kultursted

Søndag den 8. september blev der på Gellerup Museum holdt fernisering af udstillingen ”Den Hvide Gård med Den Røde Lade”, som omhandler Tousgaards og ladens historie gennem mere end hundrede år.

Mange besøgende fra nær og fjern strømmede til museet på sjette sal for at opleve udstillingen, der præsenterer en omfattende fortælling om den historiske gård, der har spillet en central rolle i udviklingen af Gellerup og Toveshøj.

Helle Hansen bød velkommen og uddelte (alkolholfrie) velkomstdrinks.

Udstillingen, som er udarbejdet af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, samler et væld af billeder og dokumenter, der belyser Tousgaards betydning gennem tiden. Gården var i mange år den største i Brabrand-Årslev Kommune og blev et centralt punkt i områdets udvikling fra et landbrugssamfund til en tæt bebygget bydel.

Gæsterne kunne udforske billeder af det smukke bakkede landskab, markerne, der gradvist blev bebygget med boligblokke, og de mange aktiviteter, der fandt sted i Tousgaard. Udstillingen giver et indblik i gårdens udvikling fra gårdens storhedstid til dens rolle som et kulturelt centrum i området.

Tousgaard blev opkøbt af Brabrand Boligforening i 1961 som en del af kommunens omfattende vækstplaner. Arkitekt Knud Blach Petersen og hans kollegaer tegnede Gellerupparken på de tidligere marker omkring gården. Udstillingen skildrer også, hvordan Tousgaard blev et livligt kultursted med aktiviteter som ølbrygning af Haandbryggerlauget, der producerede over 400.000 liter øl, og koncerter med prominente musikere som The Sandmen, Peter A.G., Troels Trier, Johnny Madsen og Lars Lilholt.
Pernille Stentoft og Lars Nikolajsen har brugt over et år på at samle fortællingen om Tousgaard. Projektet har trukket på mange menneskers fotos, oplevelser og erindringer, herunder bidrag fra Esben Trige, Helle Hansen, Anett Christiansen, Karsten Nielsen, Vibeke Harsberg, Bo Sigismund, Elsebeth Krogh, Ruth Johansen samt Ulrik Dorph-Hansen.

Denne omfattende research har resulteret i et detaljeret hæfte og en spændende udstilling med endnu flere fotos.

Da Aarhus Kommune udarbejdede den første helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, var planen at nedrive den røde lade, men Toveshøjs beboere ønskede noget andet. I 2014 foreslog Anett S. Christiansen, formand for afdelingsbestyrelsen, at renovere den gamle lade i stedet for at bygge nyt. Beboerne stemte for, og resultatet er, at den gamle lade nu står som en vigtig del af områdets identitet.

Selvom der er planer om erhvervsbyggeri på arealerne, er det endnu usikkert, om ”Den hvide gård” vil overleve i den kommende udvikling.

Udstillingen er støttet af Gellerup Kulturmidler. Den giver et unikt indblik i Tousgaards rige historie og kan ses på Gellerup Museum, der også er åbent efter aftale.
Hæftet om Tousgaard kan fås gennem Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.

Der er åbent i museet

onsdag den 16. oktober kl. 15-17 (i efterårsferien) og
søndag den 27. oktober kl. 14-16.

Lars Nikolajsen fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv fortalte om Tousgaard og udstillingens tilblivelse.

Set på udstillingen

Ryevej – senere Edwin Rahrs Vej – gik igennem gårdspladsen på Tousgaard. Her ses avlsbygningerne til højre, mens hovedbygningen ikke ses, men befinder sig bag manden med hunden (tv).
Vejen var meget smal og stødte helt op til avlsbygningerne. Derfor valgte man, da man begyndte at bygge Gellerupparken, at rive nogle af avlsbygningerne ned, så Edwin Rahrs Vej kunne udbygges.

Esben Trige var som barn ofte på besøg på Tousgaard. I dag er han afdelingsformand i afd. 12, Thorsbjerg.

En arkitektiktonisk katastrofe. Mange deltagere ved receptionen var overraskede over boligforeningens tilbygninger til Tousgaardens hovedbygning. Ved bordene hørtes, at tilbygningerne blev kaldt både uforstående, malplacerede og forkerte.
Er en ny katastrofe på vej? Flere deltagere ved reeceptionen syntes, at A. Enggaard gør det forkerte i forhold til at bygge gode boliger. Det går stik imod de gode principper om lys og luft hos arkitekterne Le Corbusier og Knud Black Petersen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-05 Oktober side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Fernisering af udstillingen "Den Hvide Gård med Den Røde Lade"
  • kl. 15-17 åbent i Gellerup Museum
    Fernisering af udstillingen "Den Hvide Gård med Den Røde Lade"
  • kl. 14-16 åbent i Gellerup Museum
    Fernisering af udstillingen "Den Hvide Gård med Den Røde Lade"
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data