Gården og Laden flytter på museum

Gellerup Museum laver særudstilling om den hvide gård og den røde lade – 600 års lokalhistorie

Til foråret kan Gellerup Museum fejre 14-års fødselsdag. Og søndag den 14. april åbner udstillingen ”Den hvide gård og den røde lade”, der fortæller historien om de to bygninger, som næsten altid har ligget i Gellerup.

Gennem mere end 180 år har Tousgaarden ligget majestætisk på toppen af Brabrand, og i løbet af Gellerups omskiftelige historie har den hvide gård med den karakteristiske røde lade spillet en central rolle i lokalområdet.

Lige nu har de frivillige i Gellerup Museums Venner sammen med frivillige fra Brabrand Årslevs Lokalhistoriske Arkiv travlt med at forberede en udstilling, som primært kommer til at bestå af store plancher, som vil dykke ned i gårdens historie og bringe den til live gennem billeder, genstande og personlige beretninger. Besøgende vil også få mulighed for at opleve gården og laden på en ny måde og forstå deres betydning for lokalsamfundet.

”Vi ønsker at bevare og dele den rige historie, som gården og laden repræsenterer. Det er en unik mulighed for at forstå vores område bedre og værdsætte de mennesker, der har formet det gennem årene,” siger Anett S. Christiansen, formand for Gellerup Museum, og nævner Ladens Banko, Gellerup Guf, håndbryggerne som nogle af eksemplerne fra laden.

Den hvide gård er i dag ungdomsklub, men for nylig var det Foreningernes Hus’ hjem, og før da var det Brabrand Boligforenings administrationsbygning i mange år. Og tilbage i 1970 var der både børnediskotek og folkedans i gårdens fine stuer. Hvis du deltog og måske endda har billeder fra dengang, så er museet meget interesseret i at låne dem til udstillingen, som også gerne vil inddrage erindringer og oplevelser fra folk, der tidligere har haft tilknytning til gården. Måske har du selv minder om at besøge gården som barn eller har hørt historier fra ældre familiemedlemmer? Gellerup Museum opfordrer alle interesserede til at dele deres oplevelser og bidrage til udstillingen.
Kontakt Anett på nettanac[AT]gmail[DOT]com, hvis du har noget, som du kan bidrage med.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-01 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-01 Marts side 17
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2024-01 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data