Antennesignaler forstyrrer kabel-tv
Det nye tv-signal forstyrrer det nye tv-signal.
Efter hele Danmark har fået digitale tv-signaler, har en del beboere fået en uheldig bivirkning. Det nye tv-signals luftbårne signal kan give knas på linjen for modtagere af kabel-tv i Antenneforeningen Aarhus:
Antennekabler er mere sårbare efter det nye signal er i luften og i kablerne. Dette kan give sne på analoge kanaler og pixeleringer, frysninger eller sort skærm på digitale kanaler.
Utætte ledninger
“Problemet er stort set altid utætheder i kabler og ledninger inde i huset.
[…] Problemet med de forstyrrende stråler er heldigvis ofte nemt at komme af med.
De nye kanaler i luften stråler ind i kabler og stik inde i huset, og oftest er det kabler af dårlig kvalitet eller kabler, der har fået en skade, der tillader indstrålingen,” lyder det fra Antenneforenforeningen Aarhus.
Det oplyses, at der oftest er problemer med følgende kanaler:
DR Ramasjang, Viasat History, CNBC/National Geographic Channel og VH1.
Mini-guide
På antenneforeningens hjemmeside kan du finde en guide til at komme af med de dårlige oplevelser på tv-skærmen. Der står bl.a. følgende:
1) Er der flere tv i huset:
Tjek om fejlen er på alle tv-apparater.
Hvis ja, tjek med naboen, om han oplever det samme.
2) Er problemet kun på et enkelt tv:
Udskift den snøreledning, der går fra antennedåsen til tv-apparatet.
3) Tjek resten af husets installation: stikdåser, fordelingsbokse og evt. forstærkere
Kontakt Stofa
Kan du ikke lokalisere fejlen i lejligheden, er det måske Stofa, der skal rette en fejl.
Kontakt Stofa, som sender en tekniker. Viser det sig, at fejlen ikke ligger inde i huset, er besøget gratis.
Læs mere:
Hjemmeside for Antenneforeningen Aarhus: http://www.antenneforeningenaarhus.dk
Nye luftbårne TV kanaler kan ødelægge billedet på kabel-tv
Wikimedia: F. Dominic (GNU licens)
Læs også om problemer og mulige løsninger for at se nye kanaler
i næste nr. af Skræppebladet, der udkommer omkring 1. december
Læs også
▮ Skræppebladets blog,