Stofas Zaptor-boks er en fiasko i Århus

Digital-tv: Stort set ingen århusianske fjernsynskiggere har lyst til at benytte sig af Stofas digitale modtager, den såkaldte Zaptor-boks. Den blev ellers lanceret som nærmest en revolution inden for tv-oplevelser. Tendensen blandt medlemmerne er, at mange skifter til lille tv-pakke. Zaptorboksen er forholdsvis dyr i både anskaffelse og brug, og den har ikke særlig meget succes:

Under ti procent af medlemmerne i Antenneforeningen Aarhus har en Zaptor-boks og formanden for antenneforeningen Torben Overgaard siger ligefrem at antenneforeningen “har været tilbageholdende med at få flere bokse ud på grund af kvaliteten,” fremgår det af referatet fra antenneforeningens generalforsamling den 11. november.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Stofa forklarer om Zaptor på et beboermøde i Brabrand Boligforening

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Stofa forklarer om Zaptor på et beboermøde i Brabrand Boligforening februar 2008

Digitalt tv kostede 60 mio. til udstyr

Det fremgår også af referatet at Antenneforeningen Aarhus har investeret 60 millioner kroner i antenneanlægget for at kunne levere det nye tv-signal til sine 64.000 medlemmer. Anlægget har nu fordoblet kapaciteten.

Kanaludbydere er kannibaler

“De leverandører, der skal have mest for programmerne, har den filosofi, at hvis de kan få programmet ind, fordobler de prisen året efter. Det gælder især sportsprogrammer, og det ser ikke ud til, at man kan presse de store leverandører, uanset at Antenneforeningen Aarhus har samarbejdet med andre antenneforeninger.
Torben Overgaard har på et heldagsarrangement tilkendegivet overfor leverandørerne, at han ser det, de laver som kannibalisme. Mange vælger den store pakke fra, hvorfor leverandørerne lige så godt kan gå ind i en dialog med os,” fremgår det af referatet af Torben Overgaards beretning om året der gik

Beboere sender gave på 10.000 til Stofa

“Stofa har haft 50 års jubilæum, og foreningen har givet en gave på 10.000 kr. Stofa havde givet udtryk for, at de ikke ønskede gaver, men at eventuelle pengegaver ville gå ubeskåret til Børnecancerfonden og Red Barnet, og det fandt bestyrelsen var et rigtig godt formål,” skriver Antenneforeningen.

Tv fra Antenneforeningen er billigst

“Når bestyrelsen træffer beslutning om programmerne, er der fokus på priserne. Den sidste sammenligning af priser er fra november 2009, og vi kan her konstatere, at der ikke er nogen anden leverandør, der kan konkurrere med os på prisen. Vores pris ligger på 564 kr. pr. måned for stor programpakke, kortafgift, bredbånd 6 Mbit og telefoni, hvor de fleste øvrige leverandører svinger mellem 700 og 1200 kr. for stort set det samme,” fremgår det af referatet.

Spørgsmål:

På generalforsamlingen blev der bl.a. svaret på følgende spørgsmål fra deltagerne (her forsynet med resume af svarene):

  • Hvor længe bliver man ved med at sende analog?
    Claus Bech: Hvor mange kanaler forsvinder der i fremtiden hos de mennesker, som har billedrørs-tv?
    – Alle analoge signaler forsvinder efter en årrække.
  • Naif Moustafa: Nogle taler om, at der er forsvundet nogle af de arabiske kanaler i forbindelse med pakkeskiftet?
    – Er flyttet til en Zaptor-pakke. Kun 5-600 ud af 6.000 har stor pakke i det vestlige Århus.
  • Kurt Andersen: Kunne man ikke gøre Zaptorboksen gratis og så sælge flere kort.
    – Kvaliteten er ikke høj nok i en Zaptor-boks
  • Jan Kjærsgaard: DR HD – hvor ligger den analogt? Synes ikke man har fået information omkring antenneledninger.
    -DR har sagt nej til at en HD-kanal udsendes analogt
  • John Hansen: Hvor mange digitale kanaler eksisterer der på nuværende tidspunkt. Er i besiddelse af en Zaptorboks.
    – ca. 165 kanaler
  • Hvor mange har Zaptorboks i dag?
    – ca. 6.000
  • Kommer der en Zaptorboks med indbygget harddisk?
    – Ingen aktuelle planer

Læs mere

Hjemmeside for Antenneforeningen Århus: http://www.antenneforeningenaarhus.dk
Generalforsamling 2009
Referatet fra generalforsamlingen 11/11-2009 (pdf)

Hjemmeside for Stofa: http://www.stofa.dk
Hvad er digital-tv? (om bl.a. Zaptor)

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

finn jensen
Efter at YouSee og Stofa / Diverse Antenneforeninger har givet almindelige digitale frit, behøver man vel kun Zaptor til Filmkanalerne og andre betalbare/kodede programmer.

Og HD programmerne ikke at forglemme!
Mvh og Godt Nytår
Bjarne
Hvordan kan 6.000 ud af 64.000 blive til 1 procent? Det må være ca. 10 procent.
webmaster
Hej Bjarne.
Der har, som du påpeger, indsneget sig en regnefejl i den tidligere udgave af dette blogindlæg. 6.000 ud af 64.000 er omkring 9 %, hvilket nu også er rettet i artiklen. Der er dog stadig tale om en meget lille andel af den samlede mængde kunder.
I Århus Vest har kun 5-600 medlemmer stor pakke, så det må anses for at være et rimeligt skøn at langt under de 9 % har Zaptor - måske under 1 %...
Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Stofas julegave: Dyrere kabel-tv og færre kanaler:
Link: skraeppebladet.dk/2009/12/stofas-julegave-dyrere-kabel-tv-og-f%c3%a6rre-kanaler/

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Ulrik Dorph-Hansen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Stofas Zaptor-boks er en fiasko i Århus
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data