Energianlæg udfordrer os alle

Afd. 26, Kildeagervej

Der er blevet trukket store veksler på tålmodigheden hos beboerne i afdeling 26, Kildeagervej, i forbindelse med udredning og udbedring af fejl på energianlægget. Også i administrationens kommunikation til beboerne er der plads til forbedringer

I afd. 26, Kildeagervej, har det, som i begyndelsen var en solstrålehistorie, efterhånden udviklet sig til lidt af et mareridt. Det har desværre sat beboerne i de ramte bo-gruppers tålmodighed på prøve langt ud over det rimelige.

Det innovative energianlæg lever desværre ikke helt op til de energimæssige forudsætninger og forventninger. Særligt varmepumperne volder store problemer.

Det innovative energianlæg lever desværre ikke helt op til de energimæssige forudsætninger og forventninger. Særligt varmepumperne volder store problemer.

Energianlæg fungerer ikke optimalt

Det energianlæg, som kort fortalt består af et stort solcelleanlæg, der producerer el til drift af varmepumper og derved forsyner husene med varme og varmt brugsvand, har haft store forsyningsproblemer. Det har betydet, at en hel del af boligerne i perioder har været uden varmt vand og ikke har haft tiltrækkelig varme.

Som at blive slået hjem i Ludo

Frustrationerne over disse problemer er også til at tage og føle på hos medarbejderne i boligforeningens projekt- og driftsafdelinger, som i efterhånden meget lang tid har arbejdet på højtryk sammen med leverandør og entreprenør om at finde fejlene og rette dem. For hver gang, vi tror, vi er i mål, har det vist sig, at systemet fortsat ikke fungerer optimalt.

Der står vi så lige nu. Vi kan kun sige og love, at vi bliver ved – og ved – og ved – indtil systemet fungerer tilfredsstillende. Desværre tør vi endnu ikke love, hvornår det sker. Som et lille plaster på såret er vi dog så langt, at selve varmeforsyningen ud til boligerne nu fungerer. Vi tror således på, at alle beboere i den kommende vinter vil opleve, at der er en tilstrækkelig varmeforsyning fra anlægget og varmt vand i hanerne.

Forudsætninger sat på prøve

Som bekendt kommer én ulykke sjældent alene. Det har nemlig også vist sig, at de energimæssige forudsætninger, som har ligget til grund for hele byggeriet, ikke helt holder i praksis.

Det er kommet frem i forbindelse med udsendelsen af den seneste forbrugsopgørelse, hvor mange beboere blev chokerede over at se en stor ekstraregning på elforbruget til energianlægget.

Den ekstraregning bliver beboerne dog ikke belastet af, hvis foreningsbestyrelsen på sit kommende møde imødekommer en indstilling fra administrationen om at lade hovedforeningen dække omkostningerne, som for en stor del må formodes at skyldes arbejdet med at udrede og forbedre fejl.

Der er blevet trukket store veksler på beboernes tålmodighed i afd. 26, Kildeagervej, som både har skullet leve med fejl på energianlægget og mangelfuld information.

Der er blevet trukket store veksler på beboernes tålmodighed i afd. 26, Kildeagervej, som både har skullet leve med fejl på energianlægget og mangelfuld information.

Teori kontra praksis

Til gengæld har vi set os nødsaget til at varsle beboerne, at de fremadrettet skal forvente også at betale et acontobeløb for el til varme og varmt vand, da alt tyder på, at varmepumperne i anlægget bruger så meget mere strøm end forventet, at det ikke kan dækkes ved solcellernes egenproduktion. Det er stærkt beklageligt og ikke som forventet eller kalkuleret af de eksterne rådgivere, men desværre det, som virkeligheden viser.

Møde med utilfredshed og beklagelse

Der er afholdt et orienteringsmøde i afdelingen den 16. august, hvor administrationen redegjorde for sagen, og beboerne udtrykte meget stor utilfredshed, både med det samlede forløb og med den manglende eller fejlbehæftede information. Fra administrationens side beklager vi meget, at der ikke er videregivet en mere fyldig information til beboerne om såvel fejlretning som de økonomiske konsekvenser.

Faktum er, at vi ikke er endeligt i mål med at få anlægget til at køre, som det skal. Men vi kan love, at vi gør alt i vores magt og stædigt fortsætter, indtil problemerne er løst tilfredsstillende.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-06 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-06 September side 24-25
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2016-06 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data