Kaserne­hospital i Valdemars­gade bliver nu til almene boliger

Ny boligafdeling i Brabrand Boligforening

Kasernen i Aarhus.

Kasernen i Aarhus.

Midt på Valdemarsgade ligger en gammel, rød bygning. Bygningen er fra 1880 og blev i sin tid bygget som garnisonssygehus, hvor lettere syge soldater kunne komme under lægebehandling. Dengang havde Aarhus landets største garnison fordelt på tre kaserner. I området, hvor Musikhuset ligger i dag, lå dengang en rytterikaserne med hundredvis af soldater.

I 1860 blev et stort grundmuret ridehus opført lige uden for det, der dengang hed Frederiks Port. Det var Krigsministeriet, der stod bag opførelsen af Ridehuset, som skulle benyttes til 3. Dragonregiment. Dragonerne var kommet til Aarhus i 1819 – dengang under navnet Prins Frederik Ferdinands dragoner.

I løbet af de næste godt 100 år holdt soldaterne til i området, og under Anden Verdenskrig var kasernen på tyske hænder. Men i løbet af 1950’erne blev flere regimenter flyttet væk fra byen, og i september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne – en æra var slut.

Afmarch fra Vester Allé Kaserne.

Afmarch fra Vester Allé Kaserne.

Stor kulturhistorisk betydning

Garnisonssygehuset i Valdemarsgade er sammen med Ridehuset og Officersbygningen de sidste aftryk, der er tilbage fra dengang, og bygningerne har derfor stor kulturhistorisk betydning for Aarhus. Men spørgsmålet er altid, hvad historiske bygninger skal bruges til? Det eneste, der er sikkert, er at de skal bevares for eftertiden.

Efter lukningen af Vester Allé Kaserne blev blandt andet Musikhuset bygget på det tidligere kaserneareal. Officersbygningen blev omdannet til musikskole, hvilket den stadig anvendes som i dag. Men det gamle kasernehospital i Valdemarsgade har derimod haft mange forskellige lejere og formål. Aarhus Byråd besluttede i 2015 at lade den gamle hospitalsbygning indgå i en større lokalplan for området, hvor 100 boliger opføres. Brabrand Boligforening har fået den ære at omdanne hospitalsbygningen til 22 almene boliger.

Syge- og plejepersonale på Garnisonssygehuset.

Syge- og plejepersonale på Garnisonssygehuset.

En stor opgave

”Der er meget historie forbundet med bygningen i Valdemarsgade, og det er en stor ære for boligforeningen at stå for omdannelsen og sikre, at det bliver gjort på en ordentlig og respektfuld måde”, fortæller Morten Meldgaard Christensen, der er Brabrand Boligforenings projektleder på byggeriet.
Han fortæller, at det bliver en stor opgave.

”Vi har måttet erfare, at bygningen ikke er blevet passet så godt på gennem tiden. Der er lavet en række tilbygninger, som har sat sine spor i facaden, disse er nu nedrevet. En del af opgaven i Valdemarsgade er derfor at forsøge at bringe bygningen tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, indenfor den økonomiske ramme, der er lagt, og at opfylde de nutidige krav til boliger. Der er sket meget siden 1880, og vi har derfor måttet arbejde meget på at opfylde moderne lydkrav og ventilationskrav til boliger.

Vi har i samarbejde med E+N Arkitektur A/S og Tækker Rådgivende Ingeniører A/S fundet en rigtig god løsning og glæder os til, at vi kan byde nye beboere velkommen i Valdemarsgade 18 omkring marts/april 2019.” fortæller Morten Meldgaard Christensen.

Arbejdet med at omdanne kasernehospitalet til almene boliger er lige nu i den indledende fase. Byggeriet forventes færdigt ultimo marts/primo april 2019.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Louise Sørensen
Kommer der et åbent hus arrangement?

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-04 Juni side 22-23
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2018-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data