Boligforeningens rødder

Da Brabrand Boligforening blev stiftet i 1948, var ideerne ikke nye

af Jens Skriver, fotos Lokalhistorisk Arkiv

”Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse,” skrev Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Manifest fra 1848, og de inspirerede til, at det tyske socialdemokrati, SPD, blev stiftet med en stærk og slagkraftig organisation i 1875.

De engelske arbejdere organiserede sig ikke på samme måde. Labour blev først stiftet i 1900. Til gengæld oprettede de kooperativer eller fællesforetagender. F.eks. var den første brugsforening blevet oprettet i 1844.

Herhjemme slog disse tanker vældigt an. En snes år senere oprettedes en brugsforening i Thisted, men det var især bønderne, der greb dem og oprettede fra 1880’erne utallige foretagender som andelsmejerier og andelsslagterier, der medførte, at landbruget gik fra at eksportere korn til at eksportere animalske produkter. Man stemte efter hoveder og ikke efter høveder. Hvert medlem havde en stemme, uanset hvor meget de bidrog med.

Det danske socialdemokrati blev i sin blivende form stiftet i 1876 som en tro kopi af det tyske med en stærk organisation, der på en og samme tid også var fagforening og arbejdsløshedskasse.

De var egentlig skeptiske over for fællesejede virksomheder, men kom snart med og oprettede bl.a. fællesbagerier, mælkerier (mejeriudsalg) og andre fællesejede forretninger som bryggeriet Stjernen, som lancerede en øl, der hed Star.

”Han vil hellere,
han vil hellere,
han vil hellere ha en Star,”
lød refrænet, som ældre stadig husker.

Socialt boligbyggeri

Socialt boligbyggeri har fra begyndelsen egentlig sin egen i historie. I midten af 1800-tallet var København stærkt overbefolket. Skidt fra mennesker og dyr flød i gaderne, og kanaler tog taknemmeligt mod affald.
Driftige folk så en mulighed for forretning ved at opføre gode og billige boliger til arbejdere og derigennem også komme revolutionære tilbøjeligheder i møde.

Det afgørende gennembrud kom, efter at København i 1853 var blevet ramt af en heftig koleraepidemi, som kostede mange mennesker livet. Året efter begyndte opførelsen af Lægeforeningens Boliger på Østerbro med det formål at skaffe sunde og hygiejniske boliger til arbejdere.

Boligforeningers fødsel dateres normalt til 1865, altså en del år før Socialdemokratiets stiftelse. Da stiftede arbejderne på Burmaister & Wain med støtte fra virksomheden Arbejdernes Byggeforening. Den var baseret på medlemmernes indskud og byggede mest rækkehuse, som efterhånden blev arbejdernes ejendom. I 1884 kom Socialdemokratiet i Folketinget med to mandater, og det lykkedes dem et par år efter at skaffe lån til byggeri med socialt præg.

Socialt boligbyggeri spredte sig hurtigt til provinsen. Fagforeningerne i København stiftede i 1912 AAB, Arbejdernes Andels Boligforening, som et andelsselskab.

I Århus

Da den gamle Århus Købstad havde overtaget arealerne på Frederiksbjerg fra Marselisborg, satte man straks byggeri af etageejendomme i gang.
Da Socialdemokratiet i 1917 havde fået flertal i Århus Byråd, satte det kommunalt boligbyggeri i gang.

AAB i Århus blev stiftet 1919 og opførte da dobbelthusene ved Marienlund. De viste sig imidlertid at være for dyre, og foreningen gik over til etagebyggeri.
Der kom herefter snart til at mangle attraktive grunde i Århus Købstad, men i omegnskommunerne fik man øjnene op for udviklingsmulighederne.

Hasle Kommune opførte Præstehaven i 1930’erne; ”Boligforeningen 10. marts 1943” opstod i Vejlby-Risskov; socialt boligbyggeri var også startet i Viby, da Brabrand Boligforening blev stiftet i 1948. Herefter gik det stærkt. Det var med at få byggeri sat i gang inden kommunesammenlægningen 1. april 1970.

Landsbyggefonden blev stiftet i 1967 med henblik på at yde lån til alment byggeri. I private andelsforeninger var der naturligvis beboerdemokrati, men med offentlige tilskud øgedes kontrollen også.