Leder

Demokrati på afveje

af Jens Skriver, ansvarshavende redaktør

”I er ikke rigtig kloge”, sagde folk, da 10 mænd i april 1948 stiftede Brabrand Boligforening. Moderne lyse og luftige lejligheder med rindende vand blev alt for dyre, mente de. Tiden skulle vise, at skeptikerne tog fejl. Det almene byggeri har medvirket til, at utallige mennesker har fået en god bolig, hvad de ellers ikke ville.

Som medlemsejede foretagender var det helt naturligt, at beboerne selv bestemte det meste, men demokrati er en skrøbelig plante. Boligforeningerne fik offentligt garanterede lån, som på mere end en måde har været dyre. Der er kommet mere og mere kontrol og snart sagt heksejagt på nogle grupper af beboere, samtidig med at mange problemer fra det øvrige samfund er havnet hos det almene. Det er ikke blevet bedre af, at alment byggeri betragtes som farligt for det øvrige samfund.

De hører om dansk demokrati, men demokratisk vedtagne beslutninger tilsidesættes bare.

De muligheder, beboerne har for at gøre deres indflydelse gældende, begrænses hele tiden. I de senere år har flere og flere afdelinger stemt forslaget til budget ned og derefter modtaget den besked fra kommunen, at budgettet er vedtaget. Allernådigst underforstået, at hvis der kom et alternativt forslag til budget, ville man se på det igen. Sendes der så et gennemarbejdet forslag til et nyt budget, afvises det også. Jeg faldt engang på den tanke: Hvad må indvandrere tænke? De hører om dansk demokrati, men demokratisk vedtagne beslutninger tilsidesættes bare. Reglerne for tildeling af bolig bestemmes stort set af kommunen uden hensyn til den almindelige venteliste osv. osv.

Problemet er ikke kun politisk kontrol, men også boligforeningens administrative apparat. Det er, som om boligforeningen skal drives som en forretning uden hensyn til beboerne. Et eksempel er de nye synsteams, der træffer afgørelser uden om afdelingsbestyrelserne og de lokale driftskontorer. Der ses flere og flere eksempler på, at beslutninger på beboermøder omgås. For tiden er renoveringsprojekter en stor udfordring. Mange ønsker forbedringer, men mange er blevet skuffede. Spørgsmålet er også, om det store besvær har været umagen værd, når man ser på de huslejestigninger, som følger med.

Sporene skræmmer. Landets største medlemsejede andelsforening, Coop (brugsforeningerne), afviklede for nogle år siden al medlemsindflydelse med den begrundelse, at de ikke kunne drive en effektiv forretning, hvis de skulle tage hensyn til medlemmerne. De kan allernådigst kun få lov til at arrangere aktiviteter. Det almenes store chance og styrke er netop beboerdemokratiet. Aktive og engagerede beboere er den bedste garanti for et godt bomiljø. Man vil føle ansvar over for bomiljøet og fællesskabet og få lyst til at løfte i flok. Man vil danne nye fællesskaber og aktiviteter, der er den bedste modvægt til mistrivsel og kriminalitet.

Lederen er udtryk for skribentens holdning.