Familie i Holmstrup har sat spot på elforbruget og ”leger” med lyset

Familien Balslev, der tæller to voksne og to børn, bor i Holmstrup i en lejlighed på 103 m2, hvor især belysning, vaske- og opvaskemaskine, ovn og computere får elmåleren til at arbejde.
En længere periode med hjemmearbejde – og stigende forbrug – under corona og senest en masse fokus på energikrise i Europa har fået familien til at tænke mere over strømforbruget.
De har især arbejdet med deres belysning, hvor gamle elpærer løbende er udskiftet med mere energivenlige med smart belysning.

Ved hjælp af en app på telefonen styrer de i dag lyset i hele lejligheden via deres telefoner, og mor og far kan eksempelvis holde øje med børnenes værelser, hvis lyset brænder uden grund, fortæller mor Kristina Balslev.
”Så kan jeg slukke det ved hjælp af min telefon her fra stuen,” siger hun.

Desuden bruger de også tjenesten ”Google Assistant”, hvor de med simple talekommandoer kan slukke og tænde for lyset uden at skulle hen til kontakten.

Familien føler, at de nye teknologier giver dem et bedre overblik over forbruget, og det er ikke kun far og mor, der har taget kontrollen.
”Det også sjovt at styre lyset,” tilføjer datteren Else på ti år.

Som en ekstra ting har familien installeret en bevægelsessensor til lejlighedens ene gang og badeværelse, da sønnen Emil på otte år har brug for at gå på toilet om natten og indimellem glemmer at slukke lyset.
Nu slukker det automatisk efter to minutter, og Kristina Balslev har allerede øje for, hvor der måske kan spares lidt mere i fremtiden.

”Vi har en gang herude, som er meget mørk, her skal vi nok have sat en bevægelsessensor mere op,” siger hun.

For familien i Holmstrup betyder det noget, hvis de kan bidrage bare lidt til, at vi allesammen forbruger mindre og lever lidt mere bæredygtigt.

Samtidig vil det også kunne mærkes, hvis de pludselig stod med en stor efterbetaling. Derfor giver det mening at være opmærksom på, hvor meget strøm de bruger, påpeger Simon Balslev.
”Vi er bange for at få en stor elregning ud af det blå, så vi tænker på vores forbrug. Det vil ramme os lidt, hvis vi fik en stor efterregning,” siger han.

Familien Balslevs forbrug lå sidste år på 1.814 kWh og ligger lavt, hvis man sammenligner med et typisk forbrug for en tilsvarende husstand. Deres elforbrug er nu igen på niveau med før corona. Faktisk har de taget hul på 2023 med et lidt lavere forbrug end før i dette års første to måneder.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-02 Marts side 17
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2023-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data