Afd. 1: Sagde farvel til formand
Afdeling 1 – Hans Brogesparken
Efter knap tyve år takkede Asger Frederiksen af på afdelingsmødet i Hans Brogesparken
tekst og fotos Helle Hansen
Der var pænt fyldt op rundt om bordene på Aarslev Kro, da afdeling 1, Hans Brogesparken, holdt afdelingsmøde den 21. september. Formand Asger Frederiksen lagde ud med at give en bredside til situationen med afdelingens gæsteværelse, som ikke længere må benyttes til overnatning, fordi det ikke overholder lovkravene for gæsteværelser. Formanden kritiserede, at det ikke var lykkedes at finde en godkendelse til lokalet, der så langt tilbage som i 1964 bliver nævnt af daværende forretningsfører Oluf Sørensen som det ene af to gæsteværelser i boligforeningen.
”Kig dog på tegningerne fra 1948,” opfordrede Asger Frederiksen og fremhævede, at den kommunale børnehave har et lignende rum, der er godkendt.
”Det er forrykt,” slog han fast. Han fik senere forklaret, at lokalet oprindelig var godkendt som et syrum, og at der aldrig var blevet søgt om tilladelse til overnatning. Der mangler blandt andet et trin, så man kan komme ud ad vinduet. Det vil kræve en brandstrategi for hele blok A, som vil koste 80.000 kroner.
Hvorvidt man vil ofre de 80.000 kroner, er noget, afdelingsmødet kan beslutte, fastslog administrationschef Susanne Witting.
Formanden fortsatte med at nævne driften, som har været ramt af sygdom. Han var ikke tilfreds med standarden og fleksibiliteten, og han kritiserede også pasningen af de grønne områder. Der lød ros til de beboere, som havde deltaget i forårets fælles arbejdsdag med morgenmad, hvor der var blevet ordnet bænke, fjernet ukrudt og blade.
”En stor tak, men der er plads til, at flere deltager,” lød opfordringen fra formanden, der også reklamerede for Klub Hans Broge, der er for alle og ikke kun pensionister.
Uenighed om råderet
Asger Frederiksen kunne fortælle, at en møderække med administrationen om råderet var blevet stoppet, fordi der ikke kunne opnås enighed.
”Det tjente ikke noget formål, derfor skal vi gennem punkterne senere,” forklarede formanden og kritiserede også synsteamet, som der har været holdt møde om. Her efterlyste han korrekte syn, i stedet for at der nogle gange blev synet for lidt og andre gange for meget.
Endelig kritiserede han, at afdelingens sekretærbistand er blevet skåret ned, og at spørgsmål ikke kan bringes videre, så det nu er bestyrelsen selv, der skal spørge. Og det er svært at ringe og få svar, fastslog Asger Frederiksen og sluttede af med at sige:
”Tak for mig. Renoveringen er slut, og jeg mangler tid til mig selv,” og på den måde annoncerede han, at en æra i afdeling 1 er slut.
Og så tilføjede han lige, at administrationen ikke skulle glemme, at det er en demokratisk forening, de administrerer.
Efterfølgende lød der fra flere beboere i salen tak til Asger for hans indsats. Og efter et par spørgsmål, der blev besvaret, blev beretningen godkendt med applaus.
Mange råderetsændringer
Som varslet i Asger Frederiksens beretning skulle beboermødet tage stilling til en lang række forslag til ændringer i råderetskataloget. Det handlede både om udhuse og fliser, hegn og havelåger.
Alle forslag blev vedtaget med den tilføjelse, at råderetsgulve også skal fremgå af råderetskataloget, som beboerne i Hans Brogesparken kan finde på afdelingens sider på bbbo.dk.
Som konsekvens af ændringerne i råderetskataloget skulle der også godkendes ændringer i vedligeholdelsesreglement og ordensreglement.
Alle forslag blev vedtaget på nær et forslag om at indkøbe ny vogn til vasketøj med højere ben af hensyn til beboere med dårlige rygge samt et forslag om at fjerne rullen i tørrerummet – de to forslag blev forkastet.
Plads ledig i bestyrelsen
Inden alle punkterne om råderetten og konsekvenser heraf var gennemgået, måtte dirigent Erik Bløcher suspendere dagsordenen og fremrykke punktet valg.
På trods af det store fremmøde var lysten til at indtræde i bestyrelsen ikke overvældende. Og det lykkedes på aftenen kun at få valgt medlemmer til bestyrelsen, genvalg af næstformand Berit Bramm og nyvalg af Lone Plougman. Til gengæld lod Karsten Pedersens sig vælge som førstesuppleant og Helle Tind Jensen blev andensuppleant.
Det blev ikke fundet nogen kandidater til Skræppebladet og Fas Nord.
Ja til ladestandere
Afdelingsmødet nåede desuden at sige ja tak til, at Aura opstiller ladestander i afdelingen. Efter lidt diskussion for og imod.
Kritikken gik primært på, at placeringen lige foran containerpladsen var dårlig.
Svaret fra administrationen lød, at det er Aura, som har udpeget placering, men den ville høre Aura om alternativ placering.
Aftenens sidste forslag handlede om placeringen af seks frugttræer på plænerne mellem A, B og C og små træer og stedsegrønne buske langs den øverste række på Udsigten. Forslaget blev vedtaget. Placering aftales med afdelingsbestyrelsen og driften.
Herefter var kun punktet eventuelt tilbage, og her lød igen en stor tak til Asger for hans store arbejde for afdelingen gennem mange år.
Og så kunne dirigenten afslutte mødet inden midnat.
Hans Brogesparken
Afdeling 1
- 118 boliger: 2-4-rums lejligheder samt to typer rækkehuse
- Huslejestigning 3,4 % NEDSTEMT.
- Hans Broges Vej og Udsigten, Brabrand
Vi har bedt OpenAI om en (fiktiv) dialog:
Dialog mellem to uenige beboere efter afdelingsmødet:
Beboer A:
Jeg må sige, jeg er virkelig skuffet over afdelingsmødet i dag. Asger Frederiksen havde nogle gode pointer, især når det kom til gæsteværelset. Det er jo fuldstændig uforståeligt, at vi ikke kan bruge det til overnatning længere.
Beboer B:
Jeg forstår godt, hvad Asger sagde, men vi er nødt til at følge loven. Hvis det ikke overholder kravene for gæsteværelser, så kan vi ikke bare blæse på det. Sikkerhed er vigtig.
Beboer A:
Selvfølgelig er sikkerhed vigtig, men det virker som om, der er en masse bureaukrati og unødvendige udgifter involveret. 80.000 kroner for en brandstrategi virker som overkill.
Beboer B:
Men det er måske nødvendigt for at sikre, at alle beboere er i sikkerhed i tilfælde af en brand. Vi kan ikke bare ignorere det.
Beboer A:
Okay, lad os skifte emne. Hvad tænker du om de ændringer i råderetskataloget? Jeg synes, det er godt, at vi får flere muligheder for at tilpasse vores boliger.
Beboer B:
Jeg er enig i, at det er positivt med flere muligheder for råderet, men vi skal også sørge for, at ændringerne ikke går på bekostning af æstetikken og samhørigheden i afdelingen.
Beboer A:
Det er fair. Jeg håber, at de ændringer, der er blevet vedtaget, vil blive gennemført med omhu og respekt for vores fællesskab.
Beboer B:
Ja, lad os håbe det. Hvad tænker du om ladestanderne til elbiler? Jeg er personligt glad for det initiativ.
Beboer A:
Jeg er også for ladestandere til elbiler, men jeg er enig med dem, der kritiserede placeringen. Lige foran containerpladsen virker ikke som det bedste sted.
Beboer B:
Ja, det er en gyldig bekymring. Jeg håber, at administrationen vil lytte til os og undersøge alternative placeringer. Det ville være en win-win, så vi undgår potentielle problemer og stadig fremmer bæredygtighed.
Beboer A:
Det er jeg enig i. Alt i alt, selvom vi er uenige om nogle af disse spørgsmål, er det vigtigt, at vi fortsætter med at deltage i afdelingsmøder og diskutere vores bekymringer og ideer for at gøre vores boligområde bedre.
Beboer B:
Helt enig. Vi deler alle et fællesskab her, og det er vigtigt, at vi arbejder sammen for at finde løsninger, selvom vi ikke altid er enige.
… med følgende prompt:
Lav en dialog mellem to uenige beboere som deltog i dette beboermøde
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-06 November