Afd. 2: Renove­ringen i Søvangen mangler kun de sidste godkendelser

afdeling 2 – Søvangen

Den samlede tidsplan kan stadig holde med enkelte ændringer

Byrådets endelige godkendelse af renoveringen blev besluttet på byrådsmødet den 11. oktober 2023.

Herefter mangler kun Landsbyggefondens godkendelse, og da fonden løbende har fulgt forberedelsesarbejdet, forventes der kun at hengå kort tid. Den samlede tidsplan forventes at blive overholdt, således at renoveringen kan afsluttes i andet halvår 2027. I år vil der kun ske udvendige arbejder, og de indvendige arbejder påbegyndes efter årsskiftet.

Allerede dagen efter byrådets beslutning blev bestyrelses- og selskabslokalet på Louisevej nummer 18 indrettet til projektkontor, hvor vort projektteam vil kunne træffes, når der nærmere bekendtgøres om tidspunkter mv. Projektteamet vil bestå af projektleder Henrik Hansen, projektassistent Zahra Shawkat og genhusningskonsulent Rikke Foldager Hejn. Endvidere vil firmaet Nordstern, der skal udføre renoveringen, have en beboerkoordinator, Raquel Møller-Jensen, der også til sin tid vil kunne kontaktes i projektkontoret.

Ændringer i projekt og tidsplan

Da der mangler en detalje omkring myndighedsgodkendelse vedrørende de huse, der får udskiftet al murværk, har det været nødvendigt at ændre rækkefølgen i tidsplanen, således at der nu startes med klynge U, der omfatter Birgittevej nummer 21 – 29. For blokkenes vedkommende er intet ændret, da der fortsat startes med blok M, der omfatter Annettevej nummer 30 – 36.

Genhusning

Genhusningen af beboere i klyngehusene og de fritliggende huse vil blive forsøgt at ske internt i afdelingen. Men da der for øjeblikket ikke er ledige boliger, kan det være nødvendigt at genhuse beboere i Toveshøj eller Gellerup, hvor der er ledige boliger. Genhusningen vil variere meget individuelt afhængigt af beboernes behov.

Information

På boligforeningens hjemmeside, www.brabrand-boligforening.dk/brabrand-boligforening/renovering-af-søvangen/, er der lavet en side for renoveringen af Søvangen. Her er der samlet alt materiale om projektet. Her kan du bl.a. læse om genhusning, tidsplaner og oversigtskort m.m.
På siden er der også en FAQ over ofte stillede spørgsmål om renoveringen. Under menupunktet ”Arkiv” findes alle de nyhedsbreve, der sendes ud, samt afstemningsgrundlaget for renoveringen, der detaljeret beskriver, hvad der skal ske.
På forsiden er der en kalender, hvor projektkontorets åbningstider, informationsmøder, opgangsmøder m.v. kommer til at fremgå.

Få info på SMS

For bedre at kunne kommunikere med de enkelte beboere om vigtigt nyt og om arbejder, der berører den enkelte, er alle beboere i afdelingen opfordret til at tilmelde sig SMS-service på www.brabrand-boligforening.dk/beboer/
Tilmelding til SMS-service kan også ske ved henvendelse hos servicelederen eller på projektkontoret.


Vi har bedt OpenAI om udvælge nogle spørgsmål og svar fra FAQ:

Her er de fem mest vigtige spørgsmål og svar fra FAQ’en om renovering i afdeling Søvangen:

  • Hvornår går renoveringen i gang?

    Renoveringen forventes at gå i gang i efteråret 2023 og afsluttes i efteråret 2027.

  • Hvad skal vi forvente af støjgener?

    Støjgenerne under renoveringen begrænses, og der er klart definerede arbejdstider. Arbejdet udenfor boligen forventes at foregå mellem kl. 7.00 og 16.00 på hverdage.

  • Tager de første blokke længere tid?

    Ja, den første blok forventes at tage 3 måneder længere end de andre på grund af tests og løsningserfaring, som kan gavne resten af projektet.

  • Kan man regne med huslejeberegningerne?

    Ja, ud fra de nuværende forudsætninger kan man regne med huslejeberegningerne.

  • Hvad med parkeringsforhold?

    Der etableres en p-plads til håndværkerne, så de ikke optager beboernes p-pladser under renoveringen.

Disse spørgsmål og svar giver en god oversigt over de vigtigste informationer vedrørende renoveringsprojektet i afdeling Søvangen.

… med følgende prompt:

Her er en FAQ om renovering i afdeling Søvangen. Find de fem vigtigste
[linjeskift og så hele teksten fra FAQ]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-06 November side 12
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2023-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data