Legepladser i Brabrand og Gellerup er populære

Børn og forældre fra hele Aarhus lokkes på Instagram til at besøge bydelens mange legetilbud

Spændende klatrenet, farverige legehuse, svæve- og rutsjebaner findes der massevis af rundt omkring i Gellerup og Toveshøj og vestbyen, og områdets mange børnehaver og skoler lader legepladser stå til fri afbenyttelse efter skoletid. Det kan man finde ud af, hvis man følger Børnenes Aarhus på Instagram.

Det er 38-årige Mick Frederiksen, der står bag Instagram-profilen. Her har han siden foråret postet legeforslag til byens børn. Grunden til, at mange af legeforslagene ligger i vestbyen, er, at Mich selv voksede op tæt på Gellerup, og at han med sine egne børn gennem de sidste 10 år ofte er vendt tilbage til barndommens gade på besøg.

Mich Frederiksen i klatrestativet på Toveshøj står bag Instagram-profilen Børnenes Aarhus, der fortæller meget om vestbyens mange legeområder.

Barn i Gellerup

Mick Frederiksen flyttede til Emmasvej i Brabrand, da han var tre år, derefter boede han lidt på Ingersvej og Astridsvej, inden familien i 2002 flyttede til Harlev, da han var 16 år.
”I dag kan jeg da godt huske, at der nogle gange var noget med en smadret rude, og der af og til var lidt ballade, og der var steder, min mor ikke ville have, at jeg skulle gå. Men jeg skal virkelig tænke mig godt om for at huske noget negativt. Jeg husker mest alle de positive ting,” fortæller Mick, der gik på Gjellerup Skole (i dag Sødalskolen red.) og senere Åby Skole. I dag bor han på Trøjborg.

Efter han flyttede fra området, begyndte han først at komme tilbage, da han selv fik børn for 13 år siden.
”Det var fuldkommen nostalgi at vende tilbage. Og da jeg for nogle år siden en dag var forbi Ellehøjskolen med mine drenge, fik jeg ideen til måske at lave nogle podcast om området og interviewe nogle mennesker, men projektet voksede for meget, så lagde jeg det væk. Men her i år tænkte jeg: Jeg vil altså gerne formidle det her område – kan jeg ikke bare lave en temaserie på Instagram? Jeg har jo løbende været herude med mine børn gennem årene og besøgt de fleste af legepladserne og også Sølyst og Gellerupbadet. Så her i foråret fik jeg travlt med at komme forbi og tage en masse billeder.”

”Jeg tror også, at grunden til, at jeg laver dette projekt, er, fordi jeg blev provokeret af folk, der skriver så negativt om området på Facebook. Folk, der har en holdning til Gellerup, men som aldrig har været herude, eller måske sidst var her i 90’erne. Jeg var selv startet på noget studie med samfundsfag og kulturforståelse, og vi har altid opdraget vores børn til, at de skal gå ind til kulturer med åbne øjne og uden fordomme. De skal forstå forskellige mennesker, og det er også derfor, at jeg har haft dem med herude og i Langkærparken og forklaret dem, at der er forskel på mennesker, nogle mennesker har meget, og nogle mennesker har ikke så meget, ” fortæller Mick Frederiksen, der håber, at Børnenes Aarhus kan få andre til at blive positivt nysgerrige på legeområder i vestbyen.

Du kan følge Børnenes Aarhus på Instagram
@Bornenesaarhus

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-04 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-04 September side 3
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-04 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data