Fødselsdag for bibliotekernes lektiehjælp

På landsplan har over 30.000 benyttet sig af bibliotekernes 130 lektiecaféer, der den 26. januar kan fejre tre-års fødselsdag som landsdækkende projekt. Lektiehjælpen Tusindfryd på Gellerup Bibliotek er med til at fejre dagen og holder åbent med kage, saft og frugt til børn, lektiehjælpere og andre inviterede. Der vil desuden være en ekstra lærerig overraskelse til børn.

“Lektiecaféerne tilbyder især lektiehjælp til børn og unge, der har svært ved at få hjælp til lektierne af deres forældre. Mange børn og unge fra etniske minoriteter bruger flittigt lektiecafeerne. Undersøgelser har vist, at mange i denne gruppe forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt. Bibliotekernes lektiecaféer er et vigtigt bidrag til at rette op på den situation,” skriver Århus Kommune på sin hjemmeside.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Bellis - tusindfryd

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Bellis - tusindfryd

De andre steder i Århus Kommune med lektiecaféer er på Hovedbiblioteket og bibliotekerne i Hasle, Risskov, Skødstrup, Tranbjerg, Viby og Åby (for voksne).
Fødselsdagen fejres i Gellerup, Risskov, Tranbjerg, Viby og på Hovedbiblioteket. Desuden i Hasle dagen efter fordi lektiehjælpen her ikke normalt har åbent om tirsdagen.

Lektiehjælpen Tusindfryds åbningstider:
Mandag: kl. 15.00 – 16.45
Tirsdag: kl. 16.00 – 17.30
Onsdag: kl. 14.00 – 16.45
Torsdag: kl. 16.00 – 17.30

Læs mere
Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk
Lektiecaféer fejrer tre-års fødselsdag

Hjemmeside for Århus Kommunes Biblioteker: http://www.aakb.dk
Gellerup Bibliotek
Lektieklubben Tusindfryd

Hjemmeside for Lektieklubben Tusindfryd: http://www.tusindfryd.com

Blogartiklen er oprettet: 22. jan 2010. Opdateret 03. feb 2010 kl. 20:22


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt