Århusbolig afviser tilfældigt og frigiver persondata

Det store udlejningssamarbejde Århusbolig, som bl.a. Brabrand Boligforening er med i, klarer ikke skærene alt for godt for tiden. Der har de seneste dage været rejst sager i bl.a. regionalradioen, der afslørede, at lejere helt tilfældigt kan blive afvist. I en anden sag om persondata viser det sig, at Århusbolig lemfældigt har udleveret personlige oplysninger via sin hjemmeside.

1: Tilfældig afvisning
“Socialt belastede familier som er blevet smidt ud af deres lejlighed fx på grund af børns kriminalitet, afvises nemlig kun hvis deres sag har været omtalt i pressen,” skriver DR P4 Østjylland, der har talt med Århusbolig:
“Vi har søgt Datatilsynet om at få lov til at registrere de her ting, men det blev afvist. Det ville være det mest retfærdige at det var ens for alle, men her er det altså lidt tilfældig hvad vi bliver opmærksomme på,” siger direktør i Arbejdernes Andelsboligforening Anders Rønnebro.

Intet boligbølleregister
For at imødegå den tilfældige afvisning har Århusbolig søgt Datatilsynet om lov til at hente oplysninger og registrere relevante oplysninger. Datatilsynet har afvist og indvandrerrådgiver Leif Randeris kan sagtens forstå afvisningen:

“Det er en herremandspolitik, som hører hjemme i forrige århundrede. Boligforeningerne skal huse borgere, som ikke selv er i stand til at købe en bolig. De skal ikke gøre den sociale situation for en familie dårligere, siger Leif Randeris som nu har indberettet Århusbolig til Datatilsynet.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

2: Adgangskode til naboen
Sidst i februar modtog 60.000 medlemmer af Århusbolig et brev med posten. Brevet indeholdt adgangskode til et andet medlem, så når man loggede ind kunne man se personlige oplysninger for en anden.
“Jeg kunne se navn, adresse og antal børn og tænkte, hvem ser nu mine oplysninger og kan ændre i mine profiler?” siger Rene Franz Henschel, der opdagede bristen. Han mener, det ikke tyder på det store overblik fra Århusbolig.

Trykkeriet får skylden
“Ifølge direktør i Arbejdernes Andelsboligforening, Anders Rønnebro, skyldtes den første sikkerhedsbrist det trykkeri, der skulle sende de nye koder ud. Og han fortæller, at de nu gennemgår systemet for fejl og så giver Datatilsynet svar,” citerer TV2 Østjylland Ritzau.
Den anden sikkerhedsbrist vedrører hjemmesiden, der efter Datatilsynets henvendelse stadig kunne give adgang til andres persondata.

Læs mere:
Hjemmeside for DR P4 Østjylland: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus
Helt tilfældigt om lejere afvises

Hjemmeside for TV2 Østjylland: http://www.tv2oj.dk
Personlige oplysninger på afveje i ÅrhusBolig

Hjemmeside for Århusbolig: http://www.aarhusbolig.dk

Blogartiklen er oprettet: 14. mar 2010. Opdateret 16. mar 2010 kl. 06:04


Del eller print denne side:  

Tilbagevisende links


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt