Afd. 4: Ministerbesøg i Gellerup­parken

Afdeling 4: Gellerupparken

På studietur før ghettoplanens behandling

Torsdag den 9. september var der fint besøg i Gellerupparken. Her var nemlig 2 ministre, diverse borgmestre og andre, som havde interesse i området.
De to ministre, der var på besøg, var Socialminister Benedikte Kiær og Birthe Rønn Hornbech, som er minister for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De var på Danmarksturné for at bese de steder, som bliver berørt at regeringens såkaldte ghettoplan, som skal vedtages i oktober.

Torben Overgaard, Birthe Rønn Hornbech, Nicolai Vammen, Benedikte Kiær og Helle Hansen på tur i Gellerup

Besøget begyndte i Laden, hvor der var møde. Der var ca. 25 medvirkende fra forskellige interesseorganisationer, og oplægget til mødet havde den fine titel ”Ghettoisering og integration af udsatte grupper”.

Helle Hansen, formand for Gellerupparkens bestyrelse, begyndte sin velkomsttale med at understrege, hvor dårligt hun synes om, at Gellerupparken officielt bliver betegnet som en ghetto.
”Det er fint, at vi selv herude bruger betegnelsen ghetto med et glimt i øjet, men i officielle regeringspapirer, lovforslag og andre statsanliggende sager synes jeg, at det er rigtigt grimt.”
Hun foretrækker at kalde området ”fattigt boligområde” eller ”et multietnisk boligområde”, som, hun mener, er mere rammende og ikke udsender nær så dårlige signaler som Ghetto.

Selve mødet ” var en smule rodet,” siger Helle Hansen og fortsætter,” folk havde hver deres dagsorden og virkede ikke, som om de var interesserede i at lytte til de andre.
Hun tvivler på, om politikerne fik noget d af mødet. Helle Hansen mener ikke, at temaet for politikerne Danmarksturné ” udsatte voksne” passer så godt ind i Gellerupparkens målsætninger. Her har de mere fokus på børn, unge og kvinder. Derfor tror hun ikke, at politikerne kunne bruge mødet til særligt meget.

Tur rundt i Gellerupparken

Det var lukket for journalister så der måtte pænt ventes udenfor. Da mødet var færdigt tog Benedikte Kjær lige 5 minutter til de fremmødte journalister for at svare på et par spørgsmål. Socialministeren forklarer, at hun har fået nogle interessante input på mødet, som hun kan gå videre med.” På mødet har vi fået en masse gode eksempler på, hvordan man får fat på sårbare grupper, hvor vigtigt det er at være opsøgende og samtidig have ansigt til ansigt-kontakt.”

Ministeren mener ikke, at der er noget, man generelt kan gøre for at forandre tingene, men det handler om, at initiativerne bliver forankret lokalt, og at samarbejdet mellem boligområdet og kommunen fungerer optimalt.

I en stor klynge begav deltagerne sig rundt i området. Nikolai Vammen, Benedikte Kiær og Birthe Rønn Hornbech var flankeret af Torben Overgaard og Helle Hansen. Snakken gik ivrigt og da de kom til den store legeplads ventede Ahmad El-Ahmad og Abdi- Rahman M. Lidle fra Vejledningscentret på dem. De fortalte lidt om deres projekt, som handler om at hjælpe unge nydanskere med at finde den rigtige uddannelse. Birthe Rønn Hornbech kom med nogle friske bemærkninger, og så gik hele flokken videre.

Repræsentanter for Vejledningscenteret var også mødt op for at møde ministrene.

Repræsentanter for Vejledningscenteret var også mødt op for at møde ministrene.

Turen sluttede ved bussen, som skulle køre forsamlingen videre tilbage til Laden. Selvom turen ikke var lang, stod man alligevel tilbage med indtrykket af, at de medvirkende på turen havde en god oplevelse og var blevet positivt overraskede over, hvordan Gellerupparken i virkeligheden så ud.
Susanne Larsen, leder af Frivillighedsrådet og præsident for Dansk Røde Kors, som også var med på turen opsummerede det meget godt med bemærkningen ”Her er jo smukt, det ligner jo slet ikke en ghetto”.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 22-23
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Afd. 4: Ministerbesøg i Gellerup­parken
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data