Kommentaren

Noget om landsbyggefonden

Der har de senere år været flere subjektive indlæg om Landsbyggefonden og ud fra aktuelle og lokale problemstillinger vil jeg også levere mit bidrag

Boligselskabernes landsbyggefond er oprettet i 1967 med det overordnede, formulerede mål at fremme selvfinansieringen i det almene byggeri. Det lyder jo da pænt og rigtigt, at et ”støttet byggeri”, som vi altid omtales, efterhånden skal kunne klare sig selv.

Lidt basisviden

Jeg har tidligere skrevet om det rigtige og lovmæssige i, at landsbyggefonden, når der er penge i kassen, overtager den statslige finansiering af nybyggeriet, da det må være en del af selvfinansieringen. Så er det til gengæld rimeligt at overveje den fortsatte benyttelse af termen ”støttet byggeri” og videre det absurde i det sociale milliarddræn til en lang række sociale opgaver, som af samfundsmæssige segregationsgrunde havner i vores sektor. Grundet disse pålæg fra Folketinget har landsbyggefonden underskud indtil 2015, og må låne penge af staten for at klare opgaverne bare nogenlunde.

Nu er alt det her imidlertid fnidder i forhold til det, vi står over for. For at afslutte fortiden vil jeg derfor blot kort nævne, at gamle afdelinger (bygget før 1963 og før 1970) i de senere år har betalt op til 800 mio. kr. årligt i forskellige pligtmæssige bidrag til landsbyggefonden.

Endnu er oplysning er nødvendig: Vores lån til finansiering løber ud som alle lån, men falder ikke væk som andre lån. Denne ejendommelige konstruktion, som gør os totalt umyndige i forhold til det herskende flertal i Folketinget, placerer for tiden 2/3 af de udløbne lån i Landsbyggefonden og den sidste 1/3 i afdelingens boligforening. Med det gigantiske byggeri i 60´erne og 70´erne i sidste århundrede blev det til 1,7 mia. kr. til landsbyggefonden fra 2000 til 2009 (inkl.). Politikernes dræn til finansiering af plejeboliger (sic!) og sociale problemer har derfor kun drænet kassen til 2015 – endnu, for drænet kan til stadighed genoptages.

Arkivfoto: Indgangsdør til bl.a. Landsbyggefondens kontor i København

Den nære fremtid

I årene fra 2010 til 2030 (inkl.) vil der tilflyde landsbyggefonden 55 mia. kr., og disse penge eller de rester af dem, som politikerne lader blive tilbage, kan vi så indbyrdes slås om i sektoren, som burde bruge omkring tre gange så mange penge for i samme periode at fastholde en boligstandard hos os nogenlunde svarende til resten af samfundet (siger vores folk i publikation).

Man skal forestille sig de burokratiske systemer, som skal styre og fordele de begrænsede midler til en lang række beboere, som alle står med berettigede forventninger, hvoraf kun halvdelen (aktuel status) kan imødekommes. Lånene bør selvfølgelig løbe ud og så være væk i afdeling og boligforening. Om der så stadig er brug for støtte til vores ”støttede byggeri”, det kan politikerne derefter have som reelt tema, hvis de interesserer sig for social politik.

Indtil nu har det være lidt overordnet og selektiv information om landsbyggefonden. Hvordan sagerne politisk udmøntes lokalt i forhold til beboere, som ikke interesserer sig ret meget for disse overordnede forhold, skal jeg her til slut belyse.

Helt lokalt

Gellerupområdet skal ændres. Det har politikerne bestemt, og vi må på lokalt plan se, hvad vi kan få ud af den kendsgerning. Ind i denne meget omfattende sag har landsbyggefonden meldt sig med et bidrag på op til 349 mio. kr. støttede lån. Det har forskellige magistratspolitikere i Århus så udråbt som et godt skridt på vejen. Det kan man også godt ud fra en snæver og udefrakommende vurdering forstå. Anderledes bør det være blandt os selv.

De 349 mio. kr. udløser nemlig umiddelbart en huslejestigning på 58 kr. / m2 i hele gellerupområdet med det nuværende antal m2., som politikerne så yderligere vil reducere. Den huslejestigning er selvfølgelig umulig, så derfor kommer der huslejetilskud (huslejesikring hedder det!) betalt af landsbyggefonden og dermed af andre beboere, som så kan mangle dem til egne projekter. Men dette tilskud vil så blive aftrappet over de kommende år osv. osv.

Det interessante er, at prioritetsydelser i gellerupområdet står til 14,5 mio. kr. årligt, hvor betalingen for de af politikere roste midler fra landsbyggefonden andrager 12 mio. kr. Når nu lokale og fjernere politikere taler så underligt, som de gør, er det vigtigt at minde hinanden om, at vi også bør tænke selv og sætte os ind i de forhold, vi er underlagt. Det er ikke morsomt men spændende og uhyrlig vigtigt for vores alles fremtid.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 11 forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data