Et liv er forbi – mindeord om Birthe Wisen

Hun var en ildsjæl i Søvangen

Birthe var en rigtig ildsjæl og aktiv i både bestyrelse og beboerhuset.

Birthe var en rigtig ildsjæl og aktiv i både bestyrelse og beboerhuset.

Birthe Wisen blev født den 22. august 1933. Hun voksede op i Farsø i Himmerland med 3 søskende.
Som 14-årig kom hun til Aarhus, hvor hun arbejdede på Stefanshjemmet, hvor en storesøster var i forvejen.

I Aarhus lærte hun sin kommende mand Søren at kende, og de blev gift i 1950.
Hun fik hurtigt to sønner og en datter, og de flyttede til Annettevej 12 i Søvangen i 1962. Derfra flyttede de til Brabrand Skovvej i 1980.

Hun arbejdede på forskellige fabrikker og havde rengøringsarbejde – alt sammen ved siden af hjemmets pasning. Hun havde blandt andet omdeling af Aarhus Stiftstidende i Søvangen gennem 20 år.

Da egne børn var flyttet hjemmefra, tog hun og Søren to børnebørn til sig og gav dem en tryg opvækst.
Hun var en god og kærlig mor og bedstemor, og de gik aldrig forgæves, hvis der var brug for støtte og hjælp.
Udover familien var Birthe engageret i sangkor gennem Kvindeligt Arbejderforbund i rigtig mange år.

Mange års bestyrelsesarbejde i Søvangen

Birthe har i 14 år taget del i bestyrelsesarbejdet i Søvangen og har i en årrække fungeret som formand for afdelingen. Hun var altid primus motor i Søvangens årlige arrangementer såsom sankthans og fastelavn.

I forbindelse med Beboerhusets tømning, hvor fritidsklubben rykkede ud, var hun med til, sammen med andre ildsjæle, at skabe de rammer, der har gjort Beboerhuset til et nyt mødested for områdets beboere. Her var hun drivkraften bag mange fælles sociale arrangementer som søndagscafé, fællesspisning, sommerfest og julearrangementer og meget mere.

Hendes indsats vil blive husket

Efter mange aktive år trådte hun ud af bestyrelsesarbejdet i 2010, men fortsatte indtil 2015 som aktiv i Beboerhuset. Tiltagende dårligt helbred fik hende til at stoppe sit frivillige arbejde og til at flytte fra en arbejdskrævende bolig med have.

På den anden side af Brabrand Sø fik hun en god plejehjemsplads på Søholm, og her nød hun sin noget mere handicappede tilværelse, indtil sin pludselige død lørdag den 11. november 2017.
Hun efterlader sig to sønner, mange børnebørn og oldebørn.

Æret være Birthes minde.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-08 December side 18
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2017-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Et liv er forbi - mindeord om Birthe Wisen
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data