Leder

Elefanten i rummet

Onsdag den 8. december blev det nye Sports & Kulturcampus i Gellerupparken indviet med prompt og pragt. En ægte prins var inviteret til at foretage den officielle indvielse, der afslørede foran alle de fremmødte gæster i Klatreklubbens imaginære drypstenshule at Danmarks Kronprins Frederik har hænderne skruet på som en håndværker.

Forinden havde både byens borgmester, kulturens rådmand og boligforeningens formand holdt taler fyldt med mange fine og rosende ord om det store spændende byggeri, der både indeholder sport og teater, cirkus, bibliotek og boligforeningsaktiviteter, som området har ventet på i årevis. Nu er det heldigvis færdigt, og det skulle fejres med maner.

Nedrivningen af syv blokke blev aldrig nævnt. Heller ikke den deraf følgende tvangsflytning af 408 familier fra Gellerupparken og senere også 200 familier på Toveshøj

Gellerupparken og hele områdets udvikling gennem de sidste ti år blev omtalt, og fortællingen om områdets forandring fra udsat bydel til at være på vej til at blive en del af byen, sågar endda en del af Danmark (!) blev nævnt af alle.

Den nye bygade, boulevarden, Blixens, kommunens store hus, Aarhus Kollegiet, byparken, den gyldne port, boligforeningens kontor og de nye private boliger, Zebra House, ja selv byggerierne i svinget på Gudrunsvej og Studio House (som borgmesteren ellers har besluttet slet ikke ligger i Gellerup) blev nævnt. Det samme blev også de kommende nye kvarterer, som skal være med til at skabe endnu mere fremgang for bydelen.

Men den store usynlige elefant i rummet var der ingen, der sagde noget om. Nedrivningen af syv blokke blev aldrig nævnt. Heller ikke den deraf følgende tvangsflytning af 408 familier fra Gellerupparken og senere også 200 familier på Toveshøj blev der talt om.
I mere end tre år har familierne på Dortes-, Lottes-, Jettes- og Bentesvej (nuværende Inge Christensens Gade) nu levet i usikkerhed om, hvad der skal ske med dem, når de en dag får at vide, at deres hjem skal rives ned.

Måske nogle er heldige at få lov at få en anden lejlighed i Gellerupparken, hvis der er plads. Men det er ikke borgmesterens skyld, for han havde helst set deres hæl. Men det blev der ikke talt om i det nye mekka i Gellerup den onsdag. Selv om det ville have klædt de herrer også at huske at fortælle forsamlingen, at alt festivitassen og den store hurlumhej er kommet med en pris, som det desværre er ret mange beboere i Gellerupparken, der formentlig snart bliver nødt til at betale.

Dette er årets sidste Skræppeblad – redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.