Leder

Modløs valganalyse om solidarisk finansiering

Denne leder er skrevet, tre døgn før at dørene rundt på landets valgsteder lukkes tirsdag den 1. november klokken 20.00 efter en lang valgdag.

Huslejehjælp til de mest pressede lejere skal betales af lejerne selv.

Som lederskribent er det selvfølgelig brandærgerligt, at Skræppebladet bliver trykt hen over afstemningsdagen, for det havde da været sjovere at kommentere på et valgresultat end at sidde og skimme valgprognoser og frygte, at nogle af dem ender med at blive til virkelighed.
Men samtidig sidder jeg også med en underlig trist følelse af, at det hele måske kan være lige meget. For det har været småt med noget at råbe hurra for, hvis man som almen beboer i en såkaldt ”ghetto” har lyttet med på alle valgløfterne.

Sørgeligt nok løb Socialdemokratiet med prisen for mest usympatiske valgløfte, da partiet 10 dage før valgdagen præsenterede den såkaldte inflationshjælpepakke. Her fortæller det såkaldte arbejderparti, at det ønsker at give en huslejehjælp på 5.000 kroner til 70.000 af de mest pressede lejere i almene boliger. Helt konkret er der tale om støtte til lejere, der har særligt svært ved at betale deres husleje, fordi de har et rådighedsbeløb hver måned på under 0 kroner.

En smuk tanke, men på et noget fattig grundlag, for det er ikke penge, som kommer fra staten. Nej, de 350 millioner kroner, som forslaget vil koste, skal ifølge Socialdemokratiet hentes i Landsbyggefonden. Ovenikøbet mener indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, at det er fornuftigt at finansiere støtten på den måde.

Det har været småt med noget at råbe hurra for, hvis man som almen beboer i en såkaldt ”ghetto” har lyttet med på alle valgløfterne.

”Det er lejerne selv, der er med til at finansiere, at de lejere, som er mest udsatte, ikke skal gå fra hus og hjem, så på den måde er der tale om en solidarisk finansiering.”
Prøv lige at læse den en gang til!

Solidarisk finansiering – sikke et misbrug af begrebet solidaritet. Hvor mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer er det lige, der bor alment?
Når dette læses i Skræppebladet, er stemmerne talt op. Forhåbentlig landede de fleste af krydsene det rigtige sted, der hvor de gør bedst nytte. Og forhåbentlig har Bydelsmødrenes og Baba’ernes flotte ringen på døren-indsats betydet, at stemmeprocenten i GLOBUS1 har sat nye rekorder.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-07 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-07 November forsiden af magasinet 2022-07 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data