Et trut i trumpeten for seniorbofællesskabet Sonnesgården
Læserbrev
af Louis Bülow, Sonnesgården, arkivfoto pensionistforeningen
Som beboer i Brabrand Boligforenings afd. 22, Sonnesgården, siden 2002 vil jeg i forbindelse med al snak om ældrebyrde kippe med flaget og lette på hatten for et forjættet seniorbofællesskab med et væld af de skønneste farver på paletten.
På afdelingsmødet den 20. april 2022 blev et forslag om at ændre afdelingens alderssammensætning og anvisningsreglerne godt nok vedtaget, javel. Men det betyder ikke, at beboerne i bofællesskabet Sonnesgården ser alderen som noget problem for fællesskabet. Ingen aldersdiskrimination hér.
Mere som en gavmild inspiration, hvor ikke så få beboere i alle aldersgrupper er velfungerende, aktive og langtidsholdbare med stærke kompetencer.
Midt i en fortravlet storby er vi med Sonnesgården blevet forundt en trædesten til det gode liv i den tredje alder, hvor vi vederkvæges et rigt og privilegeret otium med gyldne år i Smilets By. Et fristed fyldt med livsmod og livslyst, hvor livet er til for at leves – og slet ikke et spørgsmål om hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge.
Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker, vi er sammen om at blive gammel, vi føler ansvar for hinanden, og vi holder et vågent øje med hinanden. Nærmiljø og naboskab trives og emmer i rigt mål af nærvær, tryghed og omsorg.
Hér i mine unge års elskede universitetsby fra 1960’erne har jeg i livets efterår slået rod, hér har jeg fået hjemme, og hér er det blevet mig forundt at byde håb og drømme op til dans.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-03 Maj