Artikler med emnet Solen
I alt 19 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)
Valdemarsdag i Sonnesgården
Der var hverken besøg fra Kongehuset eller DR1. Desværre, for det var en festlig dag i afdeling 22. Klokken 9.00 startede vi med afsyngning af "I østen stiger solen op", hvorefter dagens første event løb af stablen. Fra fjerde sal dalede Dannebrog, via et snoretræk, langsomt til jorden og blev under afsyngning af "Der er ingenting der maner" hejst op i flagstangen. En festlig start på dagen. Der var til
Asfaltformørkelse i Sonnesgården
Læserbrev Hver dag kikker jeg med glæde på det grønne område i Sonnesgårdens vestafdeling. Arealet har været grønt de sidste 13 år. Her har vi en grøn parkeringsplads, bøgehække, frugttræer, buske og udsigt til Humlehaven. Og vi har en tilkørselsvej, hvor græsset er kørt af, men med naturlige grønne kanter. Den grønne jord ånder og lever i naturlige balance med mælkebøtter og fugle. Jorden drikker af regnvandet, og på den måde
Afd. 11: Odinsgård vil fange solen
Afdelingsbestyrelsen er gået i gang med at se på alternativ energi
Odinsgård har inviteret naboafdelinger, grundejerforeningen Bifrost med flere til informationsmøde om solceller, hvor afdelingen får besøg af DanSolar. Virksomheden vil blandt andet præsentere de nyeste produkter på markedet for solenergi. For eksempel de nye hybrid-solceller (paneler som både laver strøm og varme). DanSolar fortæller også om regler og lovgivning for solcelleanlæg til boligforeninger. Solceller på energihusene i Pilevangen Projektet er stadig på bestyrelsesplan. Senere bliver der
Boligforeningens horoskop varsler, at forandringens vinde fortsat vil blæse
Astrolog Gunhild Weisbjerg fra Hans Broges Parken forudser, at boligforeningen får vrøvl med de offentlige instanser. Måske spændes der ben for de økonomiske tilsagn i Helhedsplanen
Skræppebladet har overtalt mig til at forsøge at udfærdige et horoskop for vores boligforening. Lad mig dog forudskikke, at det kun kan blive i spøg og skæmt-afdelingen, fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for boligforeningens fødsel. Og også fordi jeg ikke er specialiseret i denne form for horoskoper, for mit speciale er personlige horoskoper med astrologisk-psykologisk tolkning. Gunhild Weisbjerg vil til efteråret gerne uddybe og forklare
Planeternes lillebror
Merkur passerer også sommetider solskiven
Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større. Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den
Venuspassage
Venus byder for tiden på store oplevelser
Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i
Galakser er noget for amatører
Stjernehimlen har bud til alle
For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på
Himlens klareste stjerner
De er langt fra altid synlige
Stjerner i Orion Hvis vejret tillader det, er det stadig muligt at se vinterhimlens mest karakteristiske stjernebillede Orion på himlen i syd. Alle har også, uden at være klar over det, set dens bælte. Stjernebilledet rummer flere lysstærke stjerner. Kæmpens højre skulder udgøres af Betelgeuse, som befinder sig 640 lysår borte og er en rød kæmpe, altså en stjerne som er ved at være udbrændt. Den har en diameter
Jupiter og Saturn: To minisamfund
De to planeter har vidt forskellige systemer af måner
Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt
Forskere i Columbus' fodspor
Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden
Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og
Danske resultater: Jorden er en snurretop
Men alle klimaændringer kan ikke forklares
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger
En måned er ikke en måned
Al mulig grund til forvirring
Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt
Planetbaner
Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho
Jomfruen
Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen
Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen
Løven
Et af forårstidens mest markante stjernbilleder
Løven, der hører til på Dyrekredsen eller Ekliptika, er et af de mest karakteristiske stjernebilleder og et af dem, som det er lettest at finde. Nu ses det i nordøst om aftenen og befinder sig næsten lige neden under Store Bjørn med Karlsvognen. I 1600-tallet blev nogle små stjerner imellem dem døbt Lille Løve. Løven er et af de få stjernebilleder, der faktisk godt kan siges at
De anonyme fisk
Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener
Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger
Sig mig, hvem på himlen klarest er ?
Jupiter eller Sirius?
I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i
Atmosfærer
Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum
Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten
Nordlys
Stor oplevelse for de heldige
Selv har jeg kun set nordlys en enkelt gang, men hvis man er heldig, er der gode muligheder for at opleve dette farvespil i røde, grønne eller blå farver. Således var her store chancer for at se nordlys først i august. Det kom ikke bag på astronomerne, for nordlys skyldes aktiviteter på Solens overflade. Solens yderste lag, fotosfæren, er en omkring 400 km tyk skal af gas. Temperaturen er
Sider med emnet Solen anvender blandt andet også disse emner: