Planeternes lillebror

Merkur passerer også sommetider solskiven

Af Jens Skriver. Arkiv-illustration (kun online) af Regitze Dan Lambaa

Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større.

Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den viser sig som en stor stjerne, hvis man er så heldig at få øje på den. Mange astronomer har faktisk ikke set den. Den har navn efter gudernes sendebud, som også var gud for handel og lommetyve. Den kommer og går meget hurtigt. Med få måneders mellemrum optræder den enten som morgen eller aftenstjerne.

Merkurs bane

Merkur er dannet af klipper ligesom Venus, Jorden og Mars, men det antages, den er meget mere kompakt. Merkur bruger 88 døgn til at kredse omkring Solen. Til gengæld drejer den om sin akse på 58½ døgn, så det er i vid udstrækning den samme side, som vender mod Solen. På den side er det brandvarmt; på den anden temmelig koldt.

Merkur ”formørker” og passerer solskiven ligesom Venus, og det gør den hyppigere. Som regel 13 gange på et århundrede. Næste gang en Merkurpassage kan ses i Danmark er i 2016. Men det forudsætter, at man har et skarpt syn og kan se den gennem beskyttelsesbriller eller har en astronomisk kikkert med solfilter.

Læs også

Venuspassage
Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i2012-05-30

Galakser er noget for amatører
For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på2012-04-30

Planetbaner
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho2011-07-02

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-06 Juli