Planetbaner

Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum

af Jens Skriver – tegning af Regitze Dan Lambaa

Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt.

Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho Brahe havde gjort af planeten Mars, og alt kom til at passe, da de viste sig, at planeternes baner er elliptiske.

Ellipser

I modsætning til en cirkel er der forskel mellem den store og lille akse i en ellipse. En ellipse er altså en aflang cirkel med to brændpunkter. Solen befinder sig i planetbanens ene brændpunkt. Planetbanernes såkaldte excentricitet er lille, så banerne afviger ikke meget fra en almindelig cirkel. Mars har en bane, som er betydelig mere aflang end de andre planeters. Afstanden fra Mars’s bane til Jordens varierer en del. For en halv snes år siden var Mars tættest på Jorden og kunne ses usædvanligt tydeligt på nattehimlen.

Keplers love

Kepler formulerede tre love om planetbaner.

• For det første at planeternes baner er elliptiske.
• For det andet at planeten bevæger sig hurtigere efter hvor tæt, den er på Solen.
• For det tredje jo længere, en planet befinder sig fra Solen, desto længere tid er den om at bevæge sig rundt en gang i sin bane.

De otte gamle planeter Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har baner, som nogenlunde ligger i samme plan. Det samme gælder ikke Pluto, der heller ikke længere må kalde sig planet. Dens bane går på skrå, og somme tider er den nærmere Solen end Neptun.

Læs også

Planeternes lillebror
Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større. Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den2012-07-01

Galakser er noget for amatører
For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på2012-04-30

Danske resultater: Jorden er en snurretop
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger2011-10-25

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-06 juli