Galakser er noget for amatører

Stjernehimlen har bud til alle

af Jens Skriver. Tegning af Jesper Ankjær

For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica.

Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på noget, Jomfruen er meget kendt for. Det er galakser, hvoraf mange kan ses med mindre astronomiske kikkerter. Der angives at være mere end 13.000 galakser i stjernebilledet, men der er uden tvivl mange flere.

Galakser

Galakser er enorme samlinger af stjerner, der bliver holdt sammen af den indbyrdes tyngdekraft. Hver galakse indeholder billioner af stjerner.

Alle har hørt om Mælkevejen. Det er den galakse, som Solen befinder sig i udkanten af. Omkring 1800 definerede bl.a. filosoffen Kant Mælkevejen, men der skulle gå hundrede år, før astronomerne blev enige om, at mange af de ”pletter”, de havde observeret, befandt sig uden for Mælkevejen og var andre galakser.

En enkelt galakse i stjernebilledet, Andromeda, skulle kunne ses med det blotte øje ude på landet. Galakserne klassificeres i forskellige typer efter deres opbygning. De mest almindelige er spiralgalakser, elliptiske galakser og irregulære galakser.

Mælkevejen er en spiralgalakse. En elliptisk galakse har ingen struktur, men er en tåget samling stjerner. Langt de fleste kendte galakser er elliptiske og meget mindre end Mælkevejen.

Amatører er uundværlige

Nu, hvor der er blevet sendt rumteleskoper uden for jordens atmosfære, er mulighederne for observationer af fjerne stjerner og galakser blevet uendeligt større. Her beder astronomerne amatører om hjælp til at tælle de mange galakser op. Man får simpelthen udleveret et aftryk af et fotografi og bliver bedt om at tælle galakser.

De fleste amatørastronomer har vist en drøm om at blive udødeliggjort. Mange håber på at blive den første til at opdage en komet og få den opkaldt efter sig, men mindre kan altså også lade sig gøre.

Læs også

Planetbaner
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho2011-07-02

Sydhimlen
Nogle få stjernebilleder kan ikke ses i Danmark. Det er stjernerne omkring Sydpolen. I modsætning til Nordstjernen findes der ingen sydstjerne. Men ved at forestille sig en linje gennem den lodrette bjælke i Sydkorset og den klare stjerne Acrus forlænget en seks-syv gange kommer man til himlens sydpol. Medens de fleste stjernebilleder har navne efter mytologiske skikkelser, er stjernebillederne på sydhimlen inddelt af søfolk og har fået2011-05-24

Jomfruen
Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen2011-03-31

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-04 Maj